Test: Ravemen PR2400 Forlygte

Fra Ravemen har vi denne gang den største model i PR serien til test. PR2400 er en kraftig forlygte med indbygget batteri. Lygten er målrettet både MTB, gravel og pendling. Fungerer det i praksis? Læs med i vores test her.

Hvad er der i kassen?

  • Ravemen PR2400 lygte
  • Beslag til 31,8/35 mm styr
  • Fjernbetjening til lygten
  • Stropper til montering af fjernbetjening
  • USB-C kabel til opladning
Ravemen PR2400 indhold

Design og konstruktion

Ravemen PR2400 en solid lygte, der er udført i højstyrke aluminium. Lygten er IPX8 klassificeret, hvilket garanterer for tæthed under selv meget våde og ugunstige forhold. Lygten har indbygget 8000mAh li-ion batteri og lcd display, der viser aktuel lysstyrke og batteritid samt USB-C ladeport. Ved siden af ladeporten er der desuden en almindelig USB port, så lygten kan bruges som powerbank – en lille smart feature. Til lygten medfølger desuden en fjernbetjening til montering på styret.

Ravemen PR2400 er udstyret med to lysfunktioner,- en til landevejskørsel med 5 niveauer og en til MTB og gravel med 3 niveauer. Lygten er bygget op omkring 5 kraftige dioder og en dobbelt optik, der gør at det er muligt at bruge den i trafikken,- uden at blænde modkørende. Det er en smart feature, da de efterhånden ret kraftige LED lygter kan være et problem for modkørende.

Funktionalitet

Lygten er en kompakt sag og fra starten var jeg meget spændt på både lysstyrke og i særdeleshed batteritid. Jeg har gennem flere år været vant til kraftige lygter med eksterne batteripakker og har ofte ønsket mig en mere kompakt alt-i-en løsning. Jeg har testet lygten på de danske MTB spor gennem de sidste par måneders tiltagende vintermørke og kulde, og jeg er positivt overrasket over Ravemen PR2400. Lygten har masser af power og i langt de fleste tilfælde er der rigeligt med lys til vinterkørsel på almindelige MTB spor, suppleret med en god hjelmlygte.

Batteritiden er opgivet til 1,5 time ved max. lysstyrke i MTB mode og helt op til 45 timer på laveste indstilling! Med de mange mulige niveauer på lygten, er der derfor god mulighed for både at kunne se ordentligt i mørket og samtidig opnå en rigtig fornuftig batteritid. Jeg har i praksis ikke oplevet at mangle strøm ved ture på op til 2 timer, da der er rigeligt med lysudbytte selv ved mellemste trin i MTB mode.

Lygten er som tidligere beskrevet udstyret med to USB porte. Den ene fungerer som opladerport og giver også mulighed for at oplade lygten fra en powerbank undervejs, hvilket kan være belejligt for ryttere der kører længere ture og som kan have brug for at “toppe op” under turen. Den anden USB port kan modsat bruges som power bank og kan dermed levere strøm til em mobiltelefon, cykelcomputer eller lignende. Igen en funktion der øger fleksibiliteten på Ravemen PR2400.

Konklusion

Hvis du er i markedet for en kompakt og alsidig lygte, med både god batteritid og masser af lysudbytte, så er Ravemen PR2400 et godt bud. Jeg har testet lygten under nogle af de absolut mest krævende forhold i regn, mudder, slud og let frost – og under alle forhold performer lygten aldeles tilfredsstillende. Jeg har flere gange taget mig selv i at efterlade mine større og kraftigere lygter hjemme, ganske enkelt fordi Ravemen PR2400 langt hen ad vejen gør det ligeså godt – bare nemmere.

Samtidig er det et kæmpe plus at lygten kan bruges som pendlerlygte eller til og fra skoven, uden at blænde modkørende som det ofte er tilfældet med de kraftige lygter. Alt i alt er Ravemen PR2400 en alsidig lygte, som kan anbefales.

Pris og tilgængelighed

Set til 1399,- (Pris indhentet d. 18-12-23)

Funktionalitet 9
Design 8
Funktioner 9
Pris 8
8.5
Mere fra Michael Møller
Test: AGU Neopren handsker
Vi tester denne gang AGU’s neoprenhandsker, der er udviklet i samarbejde med...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.