Test: ABUS Hud-Y Urban cykelhjelm

Abus Hud-Y cykelhjem beskrives som en cykelhjelm med et unikt, cool design, der er sammensat af de fedeste og bedste features fra Abus’ hylder af cykelhjelme. Tilsæt dertil en dosis Sci-fi styling og du er klar til at indtage bybilledet og cykelstierne. Cykelstart.dk har fået fingrene i denne futuristiske cykelhjem og klar til at teste om vi kan få nogle beundrende blikke på cykelstien når vi tester den af?

Udvalgte specifikationer

Hjelmen vi tester er en str. M, der vejer 300 gram. Den er i farven titan, men kan også købes i 9 andre friske og anderledes farver. Hjelmen er bygget op med “In-Mould-teknologi” som her er fire skaller for at opnå en holdbar forbindelse til den udvendige skal og med “ActiGage” forstærkning, der også er et stødabsorberende materiale. Dermed har man lavet et design som skaber store ventilationsåbninger, og samtidigt stabilisere hjelmen. Hjelmen har et “Urban Zoom Ace fitsystem”, som selvfølgelig kan skrues ind og ud men også højdejusterbar, hvilket eksempelvis giver plads til hestehalen til brugere med længere hår. Foran er der en justerer bar skygge, som skærmer for solen eller regn.

Bagpå er der en aftaglig vidvinklet LED baglygte. Den bliver fastgjort med en magnet og nem at aftage og fastgøre. Baglygten har lysstyrke på 9 lumen og 4 forskellige lystilstande; Eco mode, Power mode, Blink mode og pulserende mode. Den oplades via et mikro USB og der er en farve indikator hvornår den er opladt. Hjelmen er udstyret med “fidlock” magnethagespænde som sikrer at hjelmen er nem at tage af og på uden at klemme.

Indvendigt i hjelmen er der en blød polstring i den forreste del af hjelmen, samt opad til. Den sidder fast med velcro og kan tages af og vaskes efter behov.

Design og funktionalitet

Abus Hud- Y Urban hjelmen er på ingen måde, udseendemæssigt, en klassik hjelm. Man har med “In- Mould-Teknologi” kunnet bygge en hjelm, hvor fokus har været at give plads til 2 store ventilatationshuller foran og et stort tværgående bagpå, med plads til baglygte og samtidigt bevare sikkerheden i hjelmen. Formen er mere buragtigt end den mere klassiske runde eller de mere raceorienterede cykelhjelm form som vi kender og jeg syntes Abus har ramt plet med dette futuristiske design.

Matrialerne som hjelmen er bygget op af mærkes behagelige og når hjelmen er på, opleves den på en måde let men også solid og sikker. “Urban zoom ace” skruesystemet er nemt betjent med en hånd og højdejustere skruesystemet, er en fin lille detajle og også nemt at benytte. Selvom man ikke har hestehale så er det faktisk en fordel at kunne højdejustere for at tilpasse til den enkeltes hovedform. Det samme er fidlock magnetspændet under hagen, nemt og bekvemt.

Jeg har testet hjelmen henover sommeren og ind i det tidlige efterår. På de varme dage, har hjelmen fungere godt med god luftcirkulation og på de kølige efterårs morgner med hjelmhue, har den været nem at indstille. Den justerbare skygge kan både bruges som skygge for solen og lige tage det værste når det regner.

Den vid-vinlede baglygte, som man designmæssigt har rammet ind og dermed integreret i hjelmen gør at sikkerheden på cyklen får et nyk opad. Det er altid godt at have ekstra lys eller hi-vis beklædning på de mere bevægelige dele af kroppen. Når batteriet trænger til opladning er det nemt at tage lygten af og lade den op med usb kablet som følger med.

Konklusion

Hud- Y Urban er en cykelhjelm, med mine præferencer, scorer højt på komfort, anvendelighed, design og sikkerhed og så endda til en god pris. Jeg kunne i regnvejr godt have brugt et visir, men ønsker man det, skal man gå efter HUD-Y ACE. Hjelmen kan købes i mange forskellige farver og har mulighed for individuel tilpasning. Om jeg fik beundrende blikke på cykelstien pga. cykelhjelmen er jeg ikke helt sikker på, men pyt med det, for samlet set er valget af den bedste cykelhjelm jo også subjektivt og afhænger selvfølgelig af ens individuelle præferencer og behov. Hud-Y Urban rammer 9/10 på mine.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 899,-
Fås også med visir (Hud-Y Ace) til 1099,-

Funktionalitet 9
Komfort og pasform 10
Vægt 8
Design 9
Pris 9
9
Tags fra indlægget
,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: Force PU Dry skoovertræk
Det er vist mild sagt, hvis man som pendler i Danmark skal...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.