Test: Ekoi bibshorts og knickers uden seler

Jeg har testet to par cykelbukser uden seler fra Ekoi: Et par helt korte i sort til de helt varme sommerdage eller til inde under vinterovertræksbukserne samt et par kakifarvet knickers i et lidt varmere materiale. På den måde er jeg godt dækket ind til den omskiftelige danske sommer og har cykelbukser i forskellige kombinationer til de mange kolde vinter- og forårsdage også.

Ekoi er bevidste om, at deres valg af indlæg i deres cykelshorts er afgørende for komforten på sadlen. Derfor har de forsøgt at give deres bib-shorts et ergonomisk og designmæssig gelindlæg, der med sit anti-sved italienske lycra og sit tætsiddende snit skulle give absolut komfort i kombination med et elegant og flatterende støtte. Således har begge modeller et ergonomisk indlæg specielt tilpasset kvinder med Gel SAT (Shock Absorption Technology).

Jeg er dog ikke helt enig i cykelbukserne giver den flatterende gode støtte, som der efterstræbes. Push-up udskæring på bagsiden gør desuden ikke den helt store forskel for mig. Indlægget er for stort til, jeg føler mig komfortabelt med det. Jeg er str. Small, og jeg har en mistanke om, at indlægget er samme størrelse uanset resten af buksens størrelse. I nogle af deres andre modeller kører de med forskellige størrelser indlæg alt efter rytterens vægt. Jeg føler mig således på ingen måde elegant med cykelshortsene på. Og jeg har bøvlet med at få den store pude på plads. De perforerede indlæg giver dog god beskyttelse. Dets nulfriktionskoncept holder også, og jeg har ikke oplevet gnavsår eller slidmærker selv på de svedige ture. Mikroperforeringeren hjælper til hurtig svedtransport og tørring.

Selve stoffet knickersbukserne er produceret i er et særligt blødt og behageligt stof, der ifølge producenten “giver en ægte anden hudeffekt”. Det kan jeg godt følge. I den forstand er de bare lækre at have på. Det mellemhøje snit med cross-over afslutningen sikrer støtte og bevægelsesfrihed uden at presse på maven. Og når de først er moslet på plads, bliver de siddende, hvor de skal selv på mountainbiketure med stor bevægelse i sporet. De er bare ikke lavet til at gå i – og det kan jo for mange ryttere være det eneste betydningsfulde. Men for mig gør det en forskel, at der også af cyklen er bevægelsesglæde, da jeg på mine ture tit stopper og stiger af cyklen for at se nærmere på noget væk fra alfavej.

De korte shorts sidder også godt, og hvor de skal – når de først sidder der. Det hjælper silikonebåndet for neden af ​​benet med – der er ingen elastik ved lårene, da de er laserskåret uden sømme.

Jeg var spændt på, om de var “for korte”, så det ville give anledning til mine inderlår ville blive udsat for friktion fra sadlen under cyklingen. Det viste sig ikke at være tilfældet. Heller ikke på mtb’en med utallige skift i sadlen. De har været perfekte at have inde under de varme vinterovertræksbukser, og jeg glæder mig til at have dem på på en hurtig tur på de virkelige varme sommerdage.

Ekoi brander sig med diskret sølv logo placeret på benet. Det er “with love” og det er lækkert.

Konklusion

For mig er siddepuden af allerstørste betydning, og da den er stor i forhold til, hvad jeg normalt cykler med, så trækker det ned i bedømmelsen af et ellers par fine bib-shorts med flere lækre kvindedetaljer. De er behagelige at have på, sidder med silikonebåndet som afslutning på bib-benkanten, hvor de skal og sveden transporteres hurtigt væk. Er du til en stor god stor fyldig blød pude, er bib-shortsene fra Ekoi et godt bud. Prisen er i den dyre ende, hvis de ikke kan findes på tilbud.

Pris og tilgængelighed

Ekoi Knickers dame Kaki
Vejledende pris: 1342,- / Set på tilbud til 536,-

Ekoi Bib-shorts kort model dame u.seler ESSENTIAL sort
Vejledende pris: 1342,- / Set på tilbud til 805,-

Funktionalitet 8
Komfort og pasform 7
Design 9
Pris 6
7.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: UltraLED MTB 2000 cykellygte
En lille forlygte er blevet testet. Kan sådan en lille let en...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.