Test: Craft Ideal Thermal Jersey

Temperaturen stiger, men der er ofte stadig behov for løse ærmer eller lange trøjer hvis man kører på dage med køligt vejr, eller først/sidst på dagen. Vi har derfor de sidste uger haft mulighed for at teste Ideal Thermal Jersey fra Craft, en langærmet trøje med isolerende egenskaber, så man får lidt ekstra beskyttelse ift. en traditionel langærmet trøje.

Design og detajler

Jersey’en er udført i en kombination af polyester (92%) og elastan (8%), denne kombination betyder at materialet er hurtigttørrende, rimelig slidstærkt og kan strækkes forholdsvis meget, altsammen egenskaber der passer ret godt til en langærmet jersey! Den er opkradset indvendigt for ekstra god isolering, og dette giver en let “vaflet” overflade.

Der er en gennemgående YKK lynlås foran, Craft logo på brystet og elastik ved ærmernes afslutning, i livet er der ligeledes elastik – med silikone-print på den bagerste del for forhindre jersey’en i at ryge op.

Bagpå er der 3 lommer nederst på ryggen, alle med en god åbning så de er nemme at komme til. Kan kan man opbevare alt fra energi til pumpe når man er på farten. Der er også én enkelt lommeyderst som lukkes med lynlås, desværre er den for lille til at indeholde en moderne smartphone – men en mønt, nøgler eller lign. kan man godt få klemt deri.

På front, ærmer og bagside er der små, diskrete, reflekser som giver 360 graders synlighed, en rigtig god detalje hvis man kører i mørke.

Ideal Thermal Jersey er, som nævnt indledningsvis, lavet til brug på de kolde dage, og her vil jeg sige temperaturer under 10 grader, selvfølgelig alt afhængig af hvor kuldeskær man er. Jeg har selv benyttet jersey’en i temperaturer omkring de 10 grader, kun med en tynd svedtrøje under – og her har den været rigelig varm.

Pasform

Pasformen er “normal” for en langærmet jersey, altså er der hverken tale om “race-fit” eller loose-fit hvor man føler lidt man “svømmer” i jersey’en. Den sidder tilpas tæt og der er masser af plads til både at trække vejret, og bevæge sig helt frit. Er man ikke til helt tætsiddende cykeltøj, så vil Ideal Thermal Jersey sagtens kunne fungere! Jersey’en er testet i str. S og den sidder rigtig fint på undertegnede der måler 175 cm. og i skrivende stund vejer 65 kg.

Konklusion

Ideal Thermal Jersey er en behagelig jersey med lange ærmer, som kan bruges en stor del af året, med det rette lag under. Den giver en udmærket beskyttelse mod vind og vejr da indersiden er opkradset, selvom den ikke hverken er specielt vind eller vandtæt – det betyder så samtidig også at det er nemt at ånde i jersey’en.

Pasformen er komfortabel, og rimelig afslappet – uden at tendere til at være “flagrende” – så samlet set rigtig komfortabel.

Jeg har brugt jersey’en på de dage hvor temperaturen ligger omkring de 10 grader og derunder, og jeg vil sige at den med det rigtige baselayer kan bruges ned til omkring frysepunktet, alt efter hvor kuldeskær man er.

Klassisk look, komfortabel pasform og udmærket beskyttelse beskriver ret godt Ideal Thermal Jersey fra Craft!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 700,- / Set til 599,-

Funktionalitet 9
Design 7
Pasform 7
Pris 8
7.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Isadore Alternative Gilet
Fra Slovakiske Isadore har vi i nogle måneder haft lejlighed til at...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.