Test: Isadore Echelon Aero Jersey

Tjekkiske Isadore’s Echelon-serie er én af top-serierne med fokus på fart og aerodynamik, lavet til løb og super motionisterne der bare ønsker det bedste af det bedste – og gerne vil spare et par watt her og der!

Vi har testet serien og starter ud med Echelon Aero jersey’en.

Materialer og design

Echelon Aero jersey’en er lavet i Italienske materialer, en blanding en genbrugt polyester, polyamid og og elastan.

Materialet har teknologier såsom HEIQ pure, en behandling af materialet der gør at bakterier har dårlige vækstmuligheder. I praksis betyder det at materialet ikke så nemt kommer til at lugte.

Derudover er materialet udstyret med HEIQ Smart Temp der forsøger at holde kropstemperaturen på et optimalt niveau hele tiden, ved at køle kroppen ned og lade den komme af med overskudsvarmen.

Materialet er lavet for en tæt pasform, derfor er det ret fleksibelt så det kan sidde helt tæt til kroppen. Det er dog stadig enormt åndbart og har endda UPF 50+ beskyttelse så man er beskyttet mod solen.

Foran er gennemgående YKK lynlås, en smal krave og lidt længere ærmer end normalt for at understøtte den aero-feel som gennemsyrer jersey’en.

Bagpå er der 3 åbne lommer, men da det er en aero jersey sidder de tæt til – så man skal altså være lidt fingernem for at få noget ud af lommerne – men det er kompromiset når man går aero-vejen! Lommerne indeholder dog fint alt fra energi, til telefon, pumpe og hvad man ellers kunne forestille sig at ville have med.

Foran på skulderen og bagpå ved lommerne er Isadore’s logo præget i stoffet, det ser ret fedt og ekslusivt ud – og forsvinder ikke som mange påtrykte logoer.

I livet er der også laserskåret afslutning og bagtil er der silikoneprint for at holde jersey’en på plads. Elastikken har også refleksprint, ligesom ved ærmerne – for øget synlighed.

Pasform og komfort

Echelon Aero jersey er testet i str. S, passende størrelse for mine 66 kg. og 175 cm. Da det er en aero jersey så er pasformen tæt, altså er der mere fokus på lav luftmodstand end høj komfort og bevægelighed. Materialet er testet i vindtunnel og vil have lavere luftmodstand når vi rammer 36 km/t og derover – om det så er super relevant for os motionister må være op til den enkelte.

Jeg kan godt lide pasformen, selvom den er tæt – for materialerne er super lækre og jeg synes egentlig bevægeligheden er god. Ærmerne har en god længde og der er intet der flagrer – samtidig er det ret nemt at komme af med varmen, da den har super god åndbarhed.

Lommerne bagtil fungerer ikke super godt for mig, jeg synes de var svære at komme i mens man cykler. Det skyldes nok kombinationen af den tætte pasform, forholdsvis smalle lommer og så der faktum at lommerne sidder lidt højt – så man skal være lidt mere fleksibel end gennemsnittet for nemt at kunne hapse en gel eller lign. Det betyder dog ikke det ikke kan lade sig gøre, men lommerne er – for mig – lidt svære at komme i…

Jersey’en er blevet testet både under sydlige himmelstrøg på Mallorca samt herhjemme i meget sommerlige temperaturer på 25-30 grader og det er klar her den gør sig bedst – for materialet yder ikke den store beskyttelse mod vind og vejr, her må evt. suppleres med en vindvest.

Konklusion

Efter ret mange kilometer i Echelon Aero Jersey’en er konklusionen klar – det er en møg-lækker jersey, men med fokus på fart og aerodynamik, mere end komforten. Her forstås primært den meget tætte pasform som jeg personligt synes rigtig godt om, samt det faktum at lommerne er så tætte til kroppen at de er lidt bøvlede at komme i når man sidder på cyklen.

Materialerne og pasformen sidder lige i skabet og designet er efter min mening ret lækkert – underspillet, men super lækkert!

Er knap 1400,- dyrt for en jersey? Bestemt – men her er virkelig kælet for alle detaljer og brugt materialer af højeste kvalitet og med egenskaber såsom UV beskyttelse, og behandling der nedsætter lugtgener.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 180 EUR / ca. 1341 DKK

Funktionalitet 9
Pasform og komfort 8
Design 8
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Bakkeløbet 2022
Bakkeløbet, der starter i Hørning syd for Århus, er også lidt af...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.