Test: UltraLED MTB 2000 cykellygte

En lille forlygte er blevet testet. Kan sådan en lille let en få det til at stå lysende klart, hvor du skal køre hen?

Når du køber en UltraLED MTB 2000 cykellygte, får du det helt klassiske set-up i æsken med forlygte, batteripakke, batterilader, justerbar pandebeslag, styrbeslag, og 2 stk. O-ringe til fastgørelse. Cykellygten er lille og har en vægt på kun 77 gram. Til trods for sin størrelse giver den en fin lysstyrke, da den er blevet opgraderet med kraftigere LED L2.

Lygten kan monteres på styret og batteriet på stellet eller i steltasken, og den lyser fint din vej op. Jeg har haft den monteret på både mtb-, gravel- og racerstyret.

Lygten er også velegnet til montering enten på panden eller hjelmen på grund af dens størrelse. Batteriet smed jeg så i min cykellomme eller i rygsækken. Jeg oplevede, at UltraLED MTB 2000 er en super fin pandelampe, og jeg brugte den i kombination med en tilsvarende lygte på cyklen, da jeg gerne vil kunne orientere mig ud i skoven samtidig med skovstien er oplyst. Med det setup blev den mørke skov fuldt oplyst, så jeg kunne køre lige så frit og ubekymret som om dagen.

Når jeg løb med den som pandelampe udenfor skovstierne, var det rigeligt tilstrækkeligt med den som lyskilde. Jeg dyrker adventure race, og lampen har været perfekt at have på til det. Jeg har således også brugt den i kajakken i skumringen og mørket. Batteripakken er vandtæt og cykellygten robust, så jeg har ikke oplevet problemer med, at den svigtede mig selv i silende regn eller kulde.

UltraLED MTB 2000 har fire forskellige lysstyrkeindstillinger, der let vælges mellem med tryk på knappen bagpå. Du kan vælge mellem fuld styrke på lyset til de tekniske passager på mtb-sporet eller en lavere lysstyrke til det mindre behov for belysning. Lygten har en vejledende brugstid på 2,5 til 6 timer afhængig af lysindstilling. Hvis du ønsker ekstra batteritid, anbefales det at købe et ekstra UltraLed Platin-batteri med en kapacitet på 8,4V/10.400 mAh, så du er sikker på at have tilstrækkelig strøm til hele turen. Det medfølgende batteri har en kapacitet på 8.4V/8.800 mAh og har en ladetid på omkring 4,5 time.

Ovenfor på de to fotos ses lygten med fuldt blus og på det øverste foto med en lavere styrke. Som det ses, er der ingen undskyldning med en sådan lygte for ikke at cykle ud i mørket – de den sørger for, at der bliver lys.

Konklusion

Prisen for lygten ligger lige nu på 429 kr. – og det er en ganske rimelig pris for en robust og let men ganske godt lysende lampe, der både kan bruges som pandelampe og monteres på styr og hjelm og kaste et fint lys over landet i et par aktive timer.

Pris og tilgængelighed

Vejedende pris: 629,- / Set til 429,-

Funktionalitet 8
Design 7
Funktioner 8
Pris 9
8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: AGU Venture Flannel Jersey til kvinder
Her er skjorten, der er så smart, at jeg næsten ikke nænner...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.