Test: Force Virtuoso gravel sko

Tjekkiske Force har lavet en mellemklasse gravel/mtb sko de kalder Virtuoso. Force er kendt for at lave mange produkter som er “value for money” og vi har efterhånden testet mange af deres produkter gennem tiderne med stor fornøjelse og altid med gode bedømmelser. Derfor glæder jeg mig også til at få disse sko klikket i pedalerne for at se om de også kan leve op til forventninger.

Design og detaljer

Skoen jeg har fået ind af døren er kommet i en sort/armygrøn farve. Derudover findes den i en sort/bronze og sort/titan grå farve. Min umiddelbare mening er at sort/armygrøn er en klassisk farvekombination, som man aldrig går forkert af når vi snakker gravel og mtb beklædning og Force har også i dette tilfælde ramt rigtigt.

Størrelserne går fra str. 36-47. Skoen vejer i en størrelse 42 360 gram. Til sammenligning vejer deres topmodel med carbon sål 320 gram, så det er da helt godkendt.

Skoen er lavet i en syntetisk læder med små lufthuller for åndbarhed. Der er med forstærkninger på hælen og skosnuden, Lukningsmekanismerne er med en ATOP spænde og en velcro strop nederst. ATOP spænder er et alternativ til de mere kendte BOA spænder. Den største forskel mellem de to, er at ATOP spænderne drejes én vej for at spænde og modsat for at løsne, og ved BOA spændet skal man ligesom trække “op” for at løsne.

Sålen er lavet i nylon composit og med et stivhedsindex på 6, hvilket indikerer en mere fleksibel sål. Jo stivere sål, jo bedre kraftoverførsel , men også mindre fleksibilitet når man skal gå i dem. Bunden er med et grov mønster og mulighed for to spikes foran, når det bliver rigtig mudret. Skoen er forberedt til Shimanos SPD klamper. Spike’s er med skoene, men ikke SPD klamper.

Indersålen er af god kvalitet og ergonomisk udformet. Den er selvfølgelig aftagelig og kan udskiftes hvis man har individuelle behov, og bagerst på hælen på indersiden findes et stykke med antislip stof, der er designet til at holde hælen på plads, som man ser ved andre og ofte dyrere sko. Slutteligt er der refleks på hælen.

Pasform og komfort

Førstehåndsindtrykket når jeg står med skoen i hånden er at jeg har en fornemmelse af at skoen er lavet i solide materialer. Syningerne virker robuste og det samme gør ATOP spænderne og velcro lukningen. Skoen er i størrelse 43 og jeg passer normalt en str 43 i de fleste andre mærker, hvilket også er det helt rette størrelse hos Force sko. En god indersål kan ved at støtte og aflaste fødderne, bidrage til at forhindre eller reducere risikoen for overbelastningsskader i knæ- og ankel. Jeg har rendt ind i mange forskellige overbelastningsskader gennem tiderne og sværger derfor til mine individuelle tilpasset indersåler.

I testens navn har jeg dog undladt det og prøvet til med den indersål der fulgte med Force skoen. Det fungerer faktisk fint, de er nemme at komme i og pasformen umiddelbart god og i det hele taget tog det ikke lang tid at få “kørt” skoen til. Det er nemt at justere på ATOP spænderne, også mens man kører. I test perioden har jeg både kørt gravel og mtb. Stivhedsindekset på 6 er måske for nogle i den lave ende men har fungerer fint for mig som er en glad motionist. Jeg har også afprøvet at gå lidt i dem, og at gå i cykelsko er aldrig en fed fornemmelse, men sålens grove mønster fungerer fint op af en mudret bakke.

Konklusion

Sammenfattende spiller valget af de rette cykelsko en afgørende rolle for vores komfort og ydeevne på cyklen. Jeg har denne gang testet Force Virtuoso gravelsko og gennem testen har jeg beskrevet skoens pasform, stivhed, åndbarhed, lukkesystem og betydningen af indersåler.

Force Virtuoso, er for mig et prisvenligt godt bud på en gravel/Mtb sko, som er bygget op af kvalitets materialer og som kan opfylde de fleste motionisters behov. Det er ikke den letteste sko i verden, ej heller den stiveste, men alt i alt et godt bud hvor kvalitet og pris følges ad.

Pris og tilgængelighed

Set til 899,-

Funktionalitet 9
Komfort og Pasform 8
Design 8
Pris 10
8.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: AGU Venture Wind Hooded Vindjakke
“We’ve got you covered” er sloganet fra AGU og en ting du...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.