Test: GripGrab Cloudburst Handsker

En af den mest interessante nyheder fra danske GripGrab denne sæson er De nye CloudBurst handsker, et par efterårs og vinterhandsker der er både vindtætte og vandafvisende, samtidig med at den er åndbar, vel at mærke uden at de er hverken tykke eller klodsede at have på…

Vi har testet de nye CloudBurst handsker de seneste måneder, i al fra slags, fra 2 cifrede varmegrader med regn til frostvejr og strid vind.

Design og funktionalitet

CloudBurst handskerne er ret konservative rent designmæssigt, GripGrab har valgt den sikre stil så designet appellerer til så mange som muligt, samtidig det den fordel at de sagtens kan bruges til både landevej, cykelcross og mountainbike, såvel som pendling.

Handskerne er sorte, som de fleste andre handsker fra GripGrab, og med et enkelt logo på forsiden, et par reflekterende elementer på lillefingeren. Ved håndleddet er en forholdsvis bred kant i et neopren-lignende materiale, der holder handsken tæt omkring håndleddet. I håndfladen er der silikone-print for optimalt greb, hvilket går igen på tommelfinger samt pege og langefingeren. Der er også 4mm gel-pude i håndfladen, så man minimerer risikoen for sovende fingre. Handskerne kan også bruges til betjening af touchscreen, så ringer telefonen, eller skal Garmin’en betjenes, er der ikke behov for at tage handskerne af.

Det faktum at der er silikoneprint i både håndflade og på pege og langefinger gør at man har et super greb omkring styret, uanset vejret, samtidig har man ekstra greb omkring bremser og skiftegreb.

CloudBurst er udført i en kombination af 90% polyester, 8% polyamide  og 2% elastane og indvendigt er de opkradset med blød fleece som også virker isolerende og holder godt på varmen.

Som nævnt tidligere, så er CloudBurst væsentlig tyndere end mange andre efterårs og vinterhandsker, hvilket gør at man har væsenlig mere føling med cykel, gear og bremser. GripGrab oplyser selv om handskerne at de er velegnet til brug i temperaturer mellem 0 og 10 grader og jeg kunne ikke være mere enig. Over 10 grader er det næsten for varme, selvom åndbarheden er ganske glimrende og kommer vi under mere end et par grader under frysepunktet begynder jeg også at savne lidt mere polstring og beskyttelse, men fra ca. 0 og til omkring 10 grader er de sublime!

De seneste uger har været ganske blæsende og ikke mindst regnfulde og her er CloudBurst handskerne virkelig kommet på prøve. Kold vind, ned til omkring frysepunktet er intet problem og byger klares også uden problemer som udgangspunkt. Cloudburst er dog “kun” vandafvisende og ikke 100% vandtætte, så kører man flere timer i kraftig nedbør vil vandet på et eller andet tidspunkt trænge igennem, hvis ikke handskerne når at tørre lidt imellem bygerne. Jeg har dog kørt i ca. 1 time i kraftig regn, førend handskerne begyndte at blive lidt fugtige indvendigt, hvilket jeg absolut mener er godkendt!

Materiale

  • 90% Polyester
  • 8% Polyamide
  • 2% Elastane
  • Kan maskinvaskes ved 30 grader (Er testet!)

Konklusion

I Danmark er vejret ofte både blæsende og vådt, hvorfor et par handsker som CloudBurst er svære at undvære, hvis man er typen der gerne cykler året rundt. Med et diskret og klassisk design kan de bruges til alt fra pendling til og fra arbejde, til cykelcross eller MTB og næsten hele året, i hvert fald så længe temperaturen ligger mellem 10 grader og frysepunktet.

Med “doctor gel” gelpude i håndfladen er der lidt ekstra støtte og risikoen for sovende fingre minimeres – men silikoneprintet sikrer god kontakt med styr, gear og bremser, dertil kommer at handskerne er forholdsvis tynde, så man har rigtig god føling med cyklen helt generelt.

CloudBurst er super alsidige og det er måske lige netop derfor jeg praktisk talt ikke har brugt andre hansker de seneste måneder hvor vejret har været ret omskifteligt, og dette uanset om det har været cross eller MTB der stod på programmet.

Så søger man en super alsidig handske, perfekt til de danske og nordiske vejrforhold, kan CloudBurst varmt anbefales!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 599,-

Læs mere om GripGrab CloudBurst

Funktionalitet 9
Komfort og pasform 10
Design 7
Pria 8
8.5
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Easy-Light UltraLED MTB 6000 – Praktisk test
Praktisk test af UltraLED MTB 6000 fra danske Easy-Light.dk. Se hvor meget lys...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.