Test: Tacx Flux 2 hometrainer

Tacx, der nu er et brand under Garmin’s vinger, lancerede i efteråret 2018 Flux 2 – en opgraderet udgave af den første Flux. Flux 2 har fået en kraftigere motor og et tungere svinghjul, derudover er den opdateret rent designmæssigt så den er kompatibel med flere cykeltyper – eksempelvis cykler med lang arm på bagskifteren.

Med en pris på ca. 6000,- placerer den sig midt i feltet rent prismæssigt, og er en direkte konkurrent til Wahoo Kickr Core når vi snakker direct-drive hometrainere.

Selvom Flux 2 ikke er helt ny længere, har vi brugt de sidste uger på at teste den godt og grundigt!

Pakkens indhold

I pakken finder man følgende:

  • Tacx Flux 2 hometrainer
  • Quickrelease
  • Adaptere til Thru-axle
  • 220 volt strømkabel
  • Vejledninger, bolte & unbracho

Tekniske specifikationer

  • Op til 2000 Watt
  • Simulerer op til 16% stigninger
  • Præcision: +/-2,5%
  • Trådløs forbindelse: ANT+ FE-C , Bluetooth
  • Vægt: 23,6 kg.
  • Måler  670 x 642 mm
  • Kan bruges til både QR og Thru-Axle ud af pakke

Montering og installation

Når man pakker Flux 2 ud af kassen består den af 2 dele, selve motor-delen og så foden. Foden skal monteres på motoren vha. 2 bolte, så det er hurtigt overstået og montagen giver sig selv – værktøjet er endda med i pakken.

Flux 2 kommer uden kassette, så her skal man selv montere en passende kassette, som udgangspunkt understøttes Shimano/SRAM kassetter fra 8-11 speed, ellers skal XD body købes seperat og eftermonteres. Er du i tvivl om hvordan man skifter en kasette, så finder du en guide nedenfor.

Efter montering af kassette er der blot tilbage at montere cyklen i hometraineren og sætte den til strømforsyningen. Førstnævnte kræver man lige får valgt de rette adaptere, har man en standard Quickrelease på baghjulet så er det bare at bruge den medfølgende Quickrelease, men er cyklen med Thru-Axle skal man lige udskifte et par end-caps/adaptere og så genbruge den Thru-Axle man har på cyklen i forvejen.

Flux 2 har både ANT+ og Bluetooth forbindelse og understøtter alle de gængse træningsplatforme, såsom Zwift, Bkool, Trainerroad mv. Man skal dog være opmærksom på at hvis man vil bruge ANT+ til en PC eller Mac, så skal man have købt en ANT+ adapter til USB, alternativt kan de fleste platforme afvikles på en iPad/tablet eller en mobiltelefon til nøds.

Tacx App

Inden man går igang med at benytte Flux 2 bør man hente Tacx Utility app’en til sin smartphone, da man her får mulighed for at hente eventuelle opdateringer og lave en kalibrering af enheden. Begge dele er noget man bør gøre med jævne mellemrum, altså både at tjekke for opdateringer samt kalibrerer, sidstnævnte er særligt vigtigt hvis enheden flyttes eller temperaturen svinger meget hvor den er placeret.

Design og udførsel

Flux 2 er udført i kraftig sort plast, motordelen har en lille fod bagtil, men eller er det den store fod foran der skal holde Flux 2 stabil. Modsat hometrainere fra eksempelvis Wahoo, så kan fødderne/benene ikke slåes ind på denne model., så den er ikke så velegnet til at “pakke af vejen” som andre modeller.

Tacx har forsat et par LED’er på siden til indikation af om den er tændt og har ANT+ eller Bluetooth aktivitet – det er en stor hjælp ved eventuel fejlsøgning.

Strømforsyningen er indbygget i Flux 2, og det er både en fordel og en ulempe. En fordel fordi man slipper for en løs strømforsyning der skal ligge på gulvet og en ulempe fordi hele hometraineren skal sendes til service hvis der skulle gå et eller ande galt med strømforsyningen.

Den generelle finish og følelsen af kvalitet er rimelige høj, plasten er kraftig og den er pænt udført/samlet – jeg synes dog stadig at Tacx bruger lige lovlig meget plast til at pakke det hele ind med og det kan godt give et indtryk der er lidt mere “billigt” end eksempelvis Wahoo’s enheder der har et mere råt og “nøgent” udseende.

Funktionalitet

Flux 2, er som tidligere modeller, en Direct-Drive hometrainer, hvilket i praksis betyder at man fjerner baghjulet fra cyklen og montere den i hometraineren istedet. Dette er en langt mere støjsvag og realistisk løsning end de gamle “wheel-on” hometrainere hvor baghjulet blev placeret på en rulle som skabte modstand.

Optimalt bør man ikke høre meget andet støj end den som drivlinen genererer og det lykkedes næsten for Flux 2. Svinghjulet giver en meget svag “summen” fra sig, som man dårligt opdager i praksis – så det kan hører vil være lyden fra kæde og kassette og denne er ikke rigtig til at gøre noget ved, andet end at sørge for korrekt justering af gear. Jeg oplevede at Flux 2 “knagede” enormt meget når man stod op i pedalerne og sprintede – det blev løst ved blot at smøre quickreleasen med fedt. Derefter er der kun lidt “knagen” fra plasten når man virkelig giver den gas, og når man er igang med at sprinte, så opdager man intet. Nogle hometrainere har svært ved at håndtere “eksplosive” sprints, men det klarer Flux 2 faktisk virkelig fint og super realistisk, uden yderligere støj eller andre “gener” til følge.

Flux 2 kan sende information omkring både effekt (watt) fart og kadence til softwaren, så man behøver ikke at have eksterne sensorer på, for at få den rette data til Zwift, Bkool, TrainerRoad eller hvilken platform man nu engang benytter.

I testperioden er Flux 2 benyttet via ANT+ på en PC og det er Zwift der er brugt som trænings og løbsplatform. Der er ikke registreret nogle udfald på ANT+ forbindelsen som har været klippestabil – det er virkelig rart at producenterne af både hard og software er kommet så langt at denne del nu ikke længere er et stort issue. Flux 2 er et godt match til Zwift, da man får lov at “smage” stigningerne lige med det samme, uden forsinkelser, udfald eller lign., der er kontant afregning!

Effekten er opgraderet ft. tidligere modeller, så den nu yder op til 2000W i sprint og det bør vist være alt rigeligt til motionisten. Ligeledes kan den simulerer stigninger op til 16% – så her er man også dækket godt ind, for det er (heldigvis!) sjældent man har behov for at bestige noget over 16%.

Som nævnt tidligere, så er Flux 2 konstrueret således motordelen har en lille fod bagtil og så er det den store fod der sidder midt på, pegende frem, der skal holde Flux 2 stabilt på underlaget. I udgangspunktet fungerer dette udmærket, men der er ingen justeringsmuligheder hvis gulvet eller underlaget eksempelvis er lidt skævt. Stiller man sig op og sprinter, så kan det sagtens gå, men Flux 2 er altså en smule mere ustabil end både Kickr Core og Kickr 2019 som vi tidligere har testet, og undertegnede vejer kun ca. 65 kg.

Effektmåleren lover en præcis på +/- 2,5% og sammenholder jeg data med min ekstern wattmåler og tidligere hometrainere, så ser den ud til at levere fine målinger, måske en lille kende under Wahoo’s trainere, men det kan være ren tilfældigheder.

Konklusion

Den opgraderede Flux 2 yder op til 2000W og simulerer 16% stigninger, så alle os dødelige motionister skal nok få kamp til vores hår! Den kan bruges, ud af boksen, med både QR og Thru-Axle, så uanset om cyklen er nu, gammel eller måske endda en mountainbike – så bør den kunne bruges med Flux 2 – uden tilkøb. Der er også indbygget effekt og kadencemåler, så kan har reelt ikke bruge for andre eksterne sensorer end et pulsbælte.

Flux 2 er også kompatibel med alle de gængste platforme, Zwift, Bkool, Trainerroad mv., og da den understøtter både ANT+ og Bluetooth kan man bruge alt fra PC’er til tablets til at afvikle applikationerne på.

Realismen er høj og svinghjulet giver en yderst realitisk fornemmelse når man kører, samtidig er støjen holdt på et minimum, så man kan koncentrere sig om at træde i pedalerne. Støjniveauet er også noget man bør have med i overvejelserne generelt, særligt hvis man skal kører indenfor når andre sover eller er hjemme.

Flux 2 er en god opgradering fra den gamle Flux, den yder mere modstand, simulerer større stigninger, er kompatibel med flere cykler og så er den blevet endnu mere støjsvag.

Skal man ud at investere i en direct drive hometrainer og prisen er vigtig, så synes jeg absolut Flux 2 bør være med i overvejelserne – sammen med Kickr Core fra Wahoo som jeg personligt finder som et bedre produkt. For knap 6000,- får du her en alsidig hometrainer med god ydelse – uden ret meget støj!

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet & brugervenlighed 8
Støjniveau 9
Installation & opsætning 8
Pris 8
8.3
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Sigr Östkusten regntøj
Vi har tidligere testet og anmeldt et sæt klassisk cykeltøj fra svenske...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.