Test: Abus Montrailer ACE MIPS cykelhjelm

Tyske ABUS kender mange fra diverse låse, samt almindelige hjelme til børn og voksne. De har ikke være særligt udpræget når man kommer på mountainbike inde i skoven. Det har de tænkt sig at lave om på. De har det sidste år udviklet en del nye hjelme der henvender sig til både mountainbike og landevej.

Denne gang skal vi teste en hjelm der hedder Montrailer ACE MIPS, som er en “Enduro” hjelm. Den egner sig specielt til mere ekstrem mountainbike kørsel som trail og enduro kørsel, da den beskytter længere ned i nakken end almindelig mountainbike hjelme. Men på trods af mere beskyttelse kan de sagtens bruges til almindelig mountainbike kørsel.

Design og funktionalitet

ABUS Montrailer ACE MIPS hjelmen fås i 4 forskellige farvekombinationer, en sort, en polar hvid, en sort/lime, og den Blå/Neon gul som er udgaven jeg har testet, den fås naturligvis også i 2 forskellige størrelser. Hjelmen vejer 480 gram i str. L (58-61cm), hvilket er lidt i den mellem tunge ende for en MTB hjelm, men hvis man tænker på at det er en enduro hjelm er det en ok vægt. Mer vægten skyldes at den skal være væsentlig mere holdbar og beskytte mere pga. at den er lavet til mere ekstrem kørsel.

Denne hjelm er med en In-mold konstruktion som betyder at den har en tynd ydre plastik skal, som er formet til at et indre lag i EPS skum kan absorbere stød. Denne hjelmkonstruktion giver mindre rebound ved slag på hjelmen, da den vil kollapse under hårdere slag.

Montrailer hjelmen har har god ventilation, det hjælper til man får holdt hovedet koldt med masser af luft i de varme sommermåneder, vil dog sige at hvis man kører med den de helt varme sommermåneder, så bliver den måske en anelse for varm i forhold til almindelige XC hjelme. Der er tilpas med ventilation så man kan kører med den hele vinteren, hvor den også vil holde lidt på varmen, da den ikke er hel åben. Hjelmen har en fed detalje da der medfølger hjelmbeslag, til både lygte og GoPro kamera. Det gør det rigtig nemt hvis man skal have monteret et actionkamera eller en lygte på hjelmen. Så er man fri for at bøvle med alle de universale hjelmbeslag der følger med lygter beregnet til hjelmen. De sidder sjældent godt på hjelmen. Men det her beslag virker super godt og den sidder rigtig godt fast.

Montrailer hjelmen henvender sig som tidligere nævnt mod mountainbike brug og lidt mere vildere kørsel, det betyder at den er udført så den er lidt kraftigere end normalt og går lidt længere ned i nakken end så mange andre hjelme, for at yde en bedre beskyttelse af baghovedet. Det er også derfor den er en smule tungere end almindelige XC hjelme. Den har kraftig skygge, som er aftagelig, skyggen både beskytter mod sol, men også vind, vejr og grene når man drøner gennem sporet.

Indvendigt er der selvfølgelig som sædvanligt puder/polstring. Den er meget komfortabel at have på, og føles meget blød. Polstringen er nem at pille ud hvis det skal vaskes efter man har kamp svedt i skoven. Der er som tidligere nævnt indbygget Mips, som mange hjelm producenter idag bruger.

Mange hjelme har en spænde hvor man klikker sammen, hvor denne model har magnet lukning. Den synes jeg er lækker, det betyder samtidigt at man ikke får nappet skægget eller sin dobbelt hage i den klik spænde. Magnet lukning fungere super godt, og er samtidtig nem at få op med handsker på eller hvis man har stivfrosne fingre.

Konklusion

ABUS Montailer ACE MIPS er en rigtig god hjelm med god komfort. Her om vinteren bruger jeg for det meste hjelmene med lygte på, da jeg tit kører når det er mørkt, og må sige at den sidder godt på hovedet også med lygte på. Tit så oplever man at hjelmen ikke kan sidde helt fast, og vipper lidt fra side til side når lygten er monteret pga. vægten af lygten. Men det gør denne hjelm ikke på mit hoved.

Jeg er personligt rigtig glad den ekstra beskyttelse der er i hjelmen. Det gør godt nok at hjelmen er lidt til den tungere side end normale mountainbike hjelme, men det mærker jeg ikke ude i skoven, og sådan en hjelm kan man heller ikke på nogen måde sammenligne med en letvægts XC hjelm til race.

Det er super fedt at man kan få hjelmen i så mange farve kombinationer hvilket gør at man kan få hjelmen så det passer til de fleste cykeltøjsdesign.

Alt i alt er ABUS Montrailer ACE MIPS en rigtig fin hjelm til MTB brug, der er god beskyttelse, høj komfort, god kvalitet.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1349,-

Funktionalitet 9
Design 8
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: Force ICE MTB støvler
Cykelgear.dk har i DK importen af det Tjekkiske brand Force, de har...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.