Træningsprogram via OptimizaR – Uge 6

Vi er nu godt i gang med 6. uge af det 12 ugers træningsprogram hos OptimizaR. I denne artikel vil vi stille endnu skarpere på OptimizaRs samarbejde med atleterne. Ragnar fra OptimizaR har nogle klare holdninger til træning og fritid. Træning er vigtigt, men kan ikke bestå, hvis den ikke passer ind i den hverdag, som atleten har. Derfor er det vigtigt for OptimizaR og Ragnar at skræddersy programmerne, så de passer til hver enkelt atlets behov og ønsker. 

I vores artikel fra uge 2 berørte vi kort emnet, hvor vi beskrev måden hvorpå, Ragnar og jeg har valgt at opbygge mit træningsprogram med forskellige former for cykling og 6 forskellige træningspas i løbet af ugen. 

De 6 træningspas, som vi startede ud med, er nu blevet til 5, så min uge nu ser således ud: 

Man: Zwift/cross
Tirs:  Fri
Ons: Zwift/cross
Tors: Zwift 
Fre:  Fri
Lør:  Cross/landevej
Søn: MTB/Cross 

Ændring i træningsmængde er også foretaget, og denne har været stødt stigende, selvom der nu er en ekstra fridag. Valget om den ekstra fridag er taget i samarbejde med OptimizaR, hvor Ragner tager mine ønsker meget seriøst og hele tiden er lydhør overfor nye idéer, eller forslag til ændringer i mængden af træningspas. Der er super fedt at vide, at man har en træner, der på den ene side er super seriøs, men på den anden ikke så seriøs, at der ikke er plads til forandringer, der passer ind i hverdagen. 

De nu to fridage giver selvfølgelig lidt længere træningspas, da de nu “kun” er fordelt på 5 dage, dog giver de to fridage en større fleksibilitet i min hverdag, da jeg så kan flytte en træning fra eksempelvis mandag til tirsdag, hvis der lige pludselig er uventede møde på jobbet. Et godt eksempel på en sådan situation er, da jeg havde samtaler en hel mandag og blev nødsaget til at droppe træningen og flytte den til tirsdag. Jeg spurgte selvfølgelig Ragnar, om det var okay og her er svaret, jeg fik: 

Udklippet fra mailen er et rigtig godt billede af, hvordan den generelle kommunikation mellem Ragnar og jeg foregår. Ragnar fra OptimizaR er super forstående for de ting, der pludselig kan dukke op i løbet af dagen, som kan gøre det svært at nå den planlagte træning. OptimizaRs filosofi er rigtig fin i tråd med min egen – nok er jeg seriøs omkring træning, kost og ambitioner, men kombinationen af disse må ikke overstige de ting, der trods alt betyder mest – familie og sociale forbindelser. Herudover har jeg et fuldtidsjob, der selvfølgelig kræver en del tid og skal passes, når man blot cykler på licens-niveau. 

Mit træningsprogram er ret struktureret og er bygget op omkring nogle specifikke træningspas, der skal være med til at sænke min VLmax – altså min sprintevne. Ugerne ligner ret meget hinanden, så jeg er så småt ved at falde ind i en god rutine, hvor jeg nogenlunde har styr på de forskellige pas. Som udgangspunkt kan jeg flytte rundt på træningerne, som jeg vil, hvis noget passer bedre end andet – selvfølgelig i samråd med Ragnar. Dog ligger den månedlige 60 minutters test rimelig fast, samt træningsmængden dagen inden, da det er væsentligt, at jeg har nogenlunde samme træningsbelastning op til testen. 

Ragnars hurtige svar til min rokade i TP. Han spørger, om det kan lade sig gøre – ingen tvang

Ved sidste test havde jeg dog lidt udfordringer med at få ender til at nå sammen, hvorfor jeg ville flytte testen. Ragnar var super hurtig og fleksibel og fik flyttet testen fra onsdag til fredag. Min fridag blev hermed flyttet fra fredag til torsdag, så belastningen forblev den samme. En super oplevelse, hvor Ragnar ikke havde spørgsmål eller indvendinger til ønsket – han ordnede det bare. Igen et rigtig godt billede af, hvordan tilpasningen foregår gnidningsfrit og let. 

Samarbejde

Ros og anerkendelse har vi alle brug for, hvorfor det er super rart at både OptimizaR og TrainingPeaks leverer gode mængder af det. TrainingPeaks leverer ros gennem pædagogisk farvekoordinering, hvor en given træning markeres med:

Grøn, hvis den er veludført.
Gul, hvis den er tilstrækkeligt udført.
Orange, hvis den er skidt udført.

Første uge i december. Her ses farverne via TP

Farvekoordinationen er dog ikke helt gennemsigtig, da man også får en rød markering, hvis man kører flere minutter, end det planlagte. Her kommer OptimizaRs mere anerkendende tilgang i spil, hvor Ragnar er god til at kommentere under hver enkelt træning, hvad enten den har været god eller mindre god. Her får jeg stadig ros, selvom jeg har kørt længere tid end planlagt, så længe det er inden for de “rigtige” zoner. 

En orange blok fra TP, men mere nuanceret og fint accepteret af Ragnar

Vi har tidligere nævnt, at kommunikationen mestendels foregår gennem TrainingPeaks eller mail, men Ragnar huserer også på Facebook, som bliver brugt, hvis der noget presserende i forhold til træningen. Alle kommunikationsformer er fine for mig, men det er en rigtig fin opdeling, hvor man kan forvente hurtige svar. 

I næste afsnit vil vi fokusere på træningsudbyttet. Vi har nu været igennem forskellige faser, hvor det hovedsageligt har omhandlet det input, der er givet: Mig. Hertil skal vi til at se lidt på, hvad outputtet er i sidste ende. Specielt vil jeg dykke ned i de månedlige test, der viser en fin fremgang.

Ønsker man at dykke endnu længere ned i træningsprogrammet, og se det fra en lidt anden vinkel, kan man her læse nogle af OptimizaRs tanker og grundlag for træningsprogrammet. 

Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: HJC Valeco cykelhjelm
Lige nu ruller Tour de France over skærmen, hvor de professionelle cykelryttere...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.