Test: AGU Fuse Venture jakke

Koldt vejr er ikke længere en undskyldning for ikke at komme ud på cyklen. Fuse Venture jakken holder dig varm, når det er koldt derude. Den er lavet af 100% Dull nylon yderstof, som er meget let, hvilket øger komforten, og samtidig giver isolerende varme. Fuse-jakken giver således din overkrop varme, når det er nødvendigt, og er meget nem at opbevare, når vejret tillader, du ikke behøver at have den på. Jeg er startet i den om morgenen, når jeg cykler på arbejde – og på bikepacking ture har den været fremme igen ved lejren om aftenen. Her er især hætten en vigtig detalje, der øger muligheden for at holde varmen, når det er ekstra koldt. Jakken kan lynes godt op under hagen, det giver også ekstra god mulighed for at afskære kulden. På de helt kolde dage med temperaturer omkring de nul grader rækker det dog ikke, da det kun er dunjakken, som kan holde en varm her.

Jakken er fra den nye AGU Venture-kollektion, og den lægger sammen med resten af serien op til eventyr derude – hvor man samtidig ser stilet og afslappet ud. Unisex pasform gør jakken bærbar for alle, men som med vesten gælder det, at den selv i small til en small kvinde som mig på 168 cm og 58 kg dog bliver lidt posende. Det ødelægger dog ikke bærekomforten.

Jakken har som vesten tre gode og let tilgængelige lommer med lynlås, som sikrer tingene bliver i lommerne men som samtidig let lader sig åbne og lukke, da de er udstyret med elastiksnor, der dejligt nok er afsluttet med gummi-coating, der gør den ikke trevler. Lynlåsen er også af god kvalitet – noget der ellers alt for tit ses gået på kompromis med i sportstøj. Det dur bare ikke, når den netop skal kunne holde til at blive ihærdigt brugt.

AGU arbejder bevidst med bæredygtighed, og det føles godt, at cykle rundt derude i naturen i et produkt, der passer på den. Fuse jakken er lavet af miljøvenlige og genanvendte materialer.

Fuse Venture jakken findes i farverne Army Green, Armagnac og Elephant Gray.

Konklusion

Fuse Venture jakken varme og vægt er middel i forhold til andre jakker med dun, men til 1149,- er Fuse Venture Jakken god value for money. Du får en pålidelig jakke, der giver dig den nødvendige varme og er nem at bære med dig på farten.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1149,-

Funktionalitet 7
Pasform og komfort 7
Design 8
Pris 8
7.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: GripGrab Windster 2 Windproof Winter Gloves
GripGrab Windster 2 Windproof Winter Gloves er en velvalgt følgesvend til ryttere,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.