Test: AGU Tech Commuter regnbukser

Hvis man ikke cykler i regnvejr, så opnår man heller ikke den fulde nydelse når man cykler i tørvejr. Det stiller dog nogle krav til ens påklædning. En af AGU’s topmodel indenfor regnbukser er til test hos Cykelstart.dk og jeg garanterer de vil blive testet til max af deres ydeevne.

Design og Funktioner

Regnbukserne er i AGU’s commuter og #everydayriding serie. De er fremstillet i 100 % genanvendt 2,5 lags polyester og med ribstop. Materialet hedder Poray og er vind og vandtæt. Det er åndbart og har et vandsøjletryk på 10.000. Det er GreenShere certificeret som betyder det er fremstillet på miljømæssig forsvarlig vis.

Farven er sort, med HI-VIS neon gult foran på underbenene samt AGU’s lys reflekterende print på bagsiden af underben og på knæ. Bukserne er forstærket på bagdelen, hvor der er mest tryk/friktion fra sadlen.

Bukserne lukkes med en lille krog og kan yderligere justeres med elastik og snor i taljen. Der er vind og regn klap foran lynlåsen samt gennemgående YKK lynlåse på ydersiden af ben. På indersiden er alle syninger tappede og der er en regn og vind klap bag alle lynlåse. Nederst foran på bukserne er der en udvidet front, som kan fastgøres i skoenes snørebånd med en krog og beskytter hermed dine sko mod regn.

Pasform og Komfort

Bukserne til afprøvning er i str. M, hvilket er perfekt til mine 175 cm. De er super nemme at tage af og på, også med sko, grundet de gennemgående lynlåse, hvilket er en klar fordel når man skal have dem på midt på cykelturen, grundet en byge. De sidder godt og fast om livet, endda uden at bruge snøren. Pasformen er designet til at sidde tæt på kroppen. Det er også min oplevelse de gør det, samtidig med at jeg har en god bevægelsesfrihed på cyklen.

Skoklappen virker også efter hensigten, når den er fastgjort til snørebånd med den lille krog og vandet løber ikke direkte ned i skoen. Detaljen med HI-VIS og det lys reflekterende print på de bevægende underben sikrer en høj sikkerhed i de mørke timer og er klart et plus.

Bukserne er testet på elcykel og typisk med en hastighed mellem 20-40 km/h. De er testet i mange slags vejr typer; Jeg har brugt dem som overtræks bukser med let vedvarende regn og her er oplevelsen fuld valuta på vind og vandtæthed. Jeg har også kunnet komme af med varmen, for efteråret i Danmark har været varmt, så åndbarheden er også i top. Jeg har også testet dem i ekstremt kraftigt regnvejr og med blæst. Her fik jeg desværre våde bukser på ydersiden af det ene ben. Min analyse er at vandet er presset ind gennem den gennemgående lynlås og ind bag stof folden som ellers skulle stoppe det. Det er den eneste gang jeg har oplevet det, så selve stof materialet udemærker sig både angående vind og vandtæt samt åndbarheden, men force majeur situationer, med særlig kraftigt regn og blæst og fart på cyklen kan lynlåsen være en indgang for regnen i beskedne mængder.

Konklusion

Vi har testet AGU’s bud på et par high-end cykel regnbukser. Overordnet er vurderingen at AGU kommer i mål med de krav de fleste cykel pendlere har til regnbukser; nemlig at holde dig tør, komfortabel og synlig i våde vejrforhold. Jeg oplevede et enkelt tilfælde, hvor der kom vand ind, så her er nok grænsen for deres ydeevne, men vi snakker også dobbelt skybrud, vind og fart. Alt i alt kan jeg klart anbefale AGU Tech Commuter regnbukser, de ligger øverst i min cykeltaske og er blevet en fast del af mit pendler outfit.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,-

Funktionalitet 8
Pasform 9
Design 9
Pris 8
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Sommeroplevelser ved Skistar Sälen
Cykling i verdensklasse, naturens skønhed og aktiviteter for alle aldre. Cykelstart’s udsendte...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.