Test: Continental Terra Speed cykeldæk

Gravel og cykling på grus synes at fortsætte sin himmelflugt, hvorfor vi selvfølgelig forsøger at følge hypen og tester produkter, der kan benyttes i netop disse terræner. Dæk og slange, tubeless og væske, eller måske tubular? Spørgsmålene er mange, og det kan være rigtig svært at navigere i, hvad der er det bedste set-up. I den henseende har vi netop modtaget to forskellige cross og gravel-dæk, der vil blive publiceret i løbet af foråret.

Gravel handler rigtig meget om komfort og bredde dæk, men vi er gået lidt i den anden retning og testet med 35 millimeter dæk. I denne ombæring har vi fat i et sæt fra Continental, som er store i cykelbranchen. Disse Continental Terra Speed kan fås i forskellige størrelser og bruges til slange samt tubeless, hvorfor de passer rigtig fint til flere formål. 

Specifikationer

  • Rullemodstand: Medium 
  • Punkteringsbeskyttelse: Høj 
  • Størrelse: 35x700c 
  • Anvendelse: Clincher og tubeless ready 
  • Vægt: 420 gram 

Design og funktionalitet 

Designmæssigt er Terra Speed produceret i helt sort gummi, der kun brydes af Continentals logo og de informationer, der altid er at finde på dæksiderne. Selve mønstret på dækkene består af rigtig mange knopper, der sidder relativt tæt. Knopperne er ikke så store, og de er heller ikke så høje, hvilket gør, at dækkene kan holde en forholdsvis lav rullemodstand – specielt når man kører på asfalt. 

Rullemodstanden holdes nede med de forholdsvis små knopper, men giver samtidig et fint greb, når man rammer grusveje. Personligt kører jeg meget forskellige underlag på min Canyon Inflite, hvor jeg endnu ikke har haft problemer med dækkets mønster. Det er selvfølgelig klart, at meget dyb sand, eller meget mudder, kan give sine begrænsninger, hvis man ikke trykker nok watt ned i pedalerne. 

Mit set-up under test har udelukkende været tubeless på mine DT Swiss 1800 alufælge. De er selvfølgelig tubeless ready, hvorfor blot skulle montere dæk og ventiler samt påfylde tubelessvæske. Dækkene er testet med ventiler fra MucOFF og tubelessvæske fra Juice Lubes, hvilket har fungeret upåklageligt. Jeg har endnu ikke haft punkteringer, og jeg har kørt godt og vel 500 kilometer på set-up’et. 

En af de helt store problematikker ved et tubeless set-up kan være, at det kan være svært at få dæk og fælg til at passe sammen. Det kan simpelthen være svært at få dækkene til at “poppe” helt ud i fælgkanten, så det stort set er umuligt at få dæk og fælg til at holde tæt. I den forbindelse er Continental Terra Speed 35 mm de nemmeste dæk at få på fælgen, som jeg har prøvet til et tubeless set-up. 

Konklusion 

Hvis man elsker fart og et godt greb, så er Continental Terra Speed et super godt bud. Personligt kører jeg ikke på grus for hyggens skyld – der må godt være god fart, og det må godt nive lidt i stængerne. Til den beskrivelse passer Terra Speed rigtig godt. 35 mm kan måske lyde af lidt, hvis man hører det i sammenhæng med grus, men jeg synes, at 35mm dækbredde passer rigtig godt til gravel, men jeg ved, at mange foretrækker at gå noget bredere (40-45), hvor man kan hente lidt mere komfort ved lavere dæktryk. 

En varm anbefaling af Continental Terra Speed, hvis man godt kan lide fart og afvekslende underlag, hvor det er muligt at ramme en gylden mellemvej på komfort og fart. 

Pris:

Vejledende pris: 499,- pr. stk., set til 369,- pr. stk.

Greb 8
Design 9
Punkteringsbeskyttelse 9
Pris 9
8.8
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Træningsprogram via OptimizaR: Uge 4
I denne uge er vi gået ind i 4. uge af OptimizaRs...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.