Test: Endura Pro SL landevejshjelm

Endura har i 2018 lanceret en ny cykelhjelm som er rettet mod landevejscykling. Hvis man spørger en cykelentusiast hvad de tænker når man tænker på Endura, så ville de fleste sige at Endura er kendt for noget mega fedt MTB tøj, men dette er ikke tilfældet mere. Endura er begyndt at lavet vanvittig meget forskelligt. Den hjelm vi her har fået til test er deres topmodel til landevejs cykling, som hedder Endura Pro SL.

Nu er de så ved at udbrede deres sortiment rettet mod landevejen.
Denne hjelm egner sig specielt til landevejen, men idag bliver landevejs hjelme lige så ofte brugt i skoven på mountainbiken, som de hjelme der er rettet direkte mod MTB. Pro SL hjelmen dækker ikke så langt ned i nakken som MT500 hjelmen gør. Men på trods af mindre beskyttelse kan den sagtens bruges til almindelig mountainbike kørsel, det er nok ikke den hjelm jeg ville have på i en bike park eller ud og hoppe jeg lege, så ville det nok være MT500 hjelmen der røg på hovedet.

Design og funktionalitet

Pro SL hjelmen bygger på succesen af deres prisbelønnede flagskib MT500, hvilket giver den forbedrede beskyttelse af en fuld Koroyd-kerne. Lav vægt, ekstraordinær ventilation, en række nye funktioner og fantastiske udseende kommer sammen i denne premium vejhjelm.
Endura Pro SL hjelmen fås i 4 forskellige farver, en sort, en blå , en sort/blå og den hvide som er udgaven jeg har testet, den fås naturligvis også i 3 forskellige størrelser. En M/L vejer 238g og er i den lettere ende for en landevejshjelm.

Pro SL hjelmen Hjelmen er, som tidligere nævnt rettet mod landevejen, så derfor er der ingen skygge på til at tage grene og den slags. Men der er derimod ekstra ventilation i den for at man får mere luft til hovedet. Men som sagt så bliver mange landevejs hjelme også brugt på mountainbike, grundet at de er lette og man få meget luft til hovedet.

Endura har lavet nogle smarte huller i hjelmen som passer til briller. Så man ikke skal bøvle med at finde ud af hvordan man får brillerne til at sidde fast. Det er super nemt at få brillerne til at sidde fast i hjelmen, det kan jeg kun smile over.

Indvendigt er der selvfølgelig de sædvanlige puder/polstring, der sikrer en at komforten holdes i top. Der er 1 pude, som er ret hurtig og nem at pille ud, hvis den skal udskiftes eller blot vaskes. Puden er lavet på en måde så den mindsker at bakterier sætter sig i puden.

Justeringssystemet på denne hjelm er med Endura’s egen spænde som man justere på samme måde som alle andre hjelme. Man drejer blot på justerings-skruen bagpå, for at justere omkredsen.

Endura har crash replacement, det betyder at hvis du styrter så hjælper de dig med en ny hjelm, man får 50% rabat på den næste hjelm i samme model eller tilsvarende når man bytter den efter styrtet. Dette er en lækker service da man ofte skal have ny hjelm hvis den har været i jorden ved et styrt.

Endura’s KOROYD TECHNOLOGY – Hvad er det?

Endura har udviklet deres egne hjelme med en ny teknologi som de kalder KOROYD TECHNOLOGY. Det er en teknolgi som ingen andre bruger da Endura har taget patent på det. Jeg synes personligt at det er mega fedt. I videoen ovenfor kan man se at de reducere hovedskader kraftigt udover det der kræves af gældende regler. Det ligner egentlig lidt en bikube når man kigger på rørerne. En anden detalje de rør også har er at man undgår at få fluer, bier og hvepse ind i hjelmen som man tit oplever med alle andre hjelme. Da jeg har allergi overfor hvepse er dette vildt fedt. Jeg skal ringe 112 hvis jeg bliver stukket af en hveps, så det er totalt optur for mig det her.

Det virker ved at de rør er integreret i kerneudformningen af Pro SL hjelmen og så absorberer Koroyds konstruerede rør energi mere lineært end traditionelle mountainbikehjelme. I tilfælde af indvirkning knuses Koroyd-rørene homogent og absorberer g-kraft skabt af rytterens momentum og sænker risikoen for skade.

Konklusion

Endura Pro SL hjelm er en super lækker hjelm, jeg har været rigtig glad for at kører med den. Jeg har testet en del hjelme rettet mod MTB, altså det man kalder Enduro hjelme, men kan godt mærke at jeg er glad for de her “landvejshjelme” selv om jeg kører mountainbike.

Den lækre detalje med de rør så man mininere hovedskader ved styrt er det fedeste for mig, ikke pga. den bedre beskyttelse, men fordi det samtidig gør at jeg ikke får hvepse ind til hovedet som med garanti stikker når de kommer derind. Det er jeg vanvittig glad for.

Jeg er vild med den indbyggede brilleholder i hjelmen så man bare smider brillerne i når de dugger eller man lige skal have lidt luft til øjnene. Det er super fedt.

Man skal lige vænne sig til puderne, de er lidt hårde i starten, og når man tager hjelmen af ligner det at man har traktorspor i panden, hvor mine børn sagde den ene dag efter jeg havde været ude og cykle “Far hvad har du lavet med dit hoved”

Alt i alt en super god hjelm, der sidder rigtig godt på hovedet. Nu er det selvfølgelig meget individuelt med hovedform i forhold til hjelme, men denne her sidder vildt godt på mit hoved. så jeg vil klart anbefale at man kigger efter denne hjelm, hvis man er på vej ud og skal have ny hjelm. Det fede ved denne “TOP” hjelm fra Endura er at den fakstisk har en pris man har lyst til at betale.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1499,-

Funktionalitet 9
Design 9
Pris 9
9
Tags fra indlægget
,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: Bliz Fusion Nordic cykelbriller
Vi er på vej mod sommeren, og det er ved at være...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.