Test: Garmin Varia Rearview

Garmin’s Varia-serie blev præsenteret for ca. 1 år siden og fik en del omtale da det var et ret banebrydende produkt. Varia Rearview er, kort fortalt, en radar der kan detektere og gøre opmærksom på bagfrakommende trafik – samtidig fungerer selve radaren som lygte der lyser kraftigt op når biler nærmer sig, for også at gøre billisten opmærksom på at denne nærmer sig en cyklelist. Formålet med produktet er derfor at gøre cyklelisten opmærksom på bagfrakommende trafik og dermed, forhåbentlig, undgå ulykker, samtidig med at billisterne gøres ekstra opmærksom på cyklisten.

Varia Rearview er derfor mest rettet mod landevejs cyklisten og pendleren – og da vi nu går den mørke tid i møde, har timingen ift. test været helt perfekt.

Hvad er der i kassen?

Garmin Varia Rearview fås i 2 udgaver, én der består af den bagerste lygte/radar alene og et sæt hvor der medfølger radar samt hovedenhed. Hovedenheden er dog kun nødvendigt hvis ikke man har en kompatibel Garmin EDGE cykelcomputer og i skrivende stund understøttes EDGE 1000 samt EDGE 520, jeg har dog testet på en EDGE 820 og her virker det også. Hvordan Garmin EDGE enheden erstatter hovedenheden kommer vi tilbage til…

I pakken bestående af hovedenhed og radar, får man følgende:

  • Varia Rearview hovedenhed (RDU)
  • Varia Rearview radar (RTL 501)
  • Holder til frempind
  • Holder med kvart drejning til sadelpind
  • Universalholder med kvart drejning til sadelpind
  • microUSB™-kabel
  • Quick guide

Se Vores unboxing af Garmin Varia Rearview Bundle nedenfor.

Montering og opsætning

Montering af både radar og hovedenhed er lige til – til radarenheden er der et separat beslag der passer på saddelpinden, med forskellige “gummi-indlæg” så det passer på både tykke og tynde rør, mens der til hovedenheden er forskellige beslag med samme “Quarter-turn” mount som man kender det fra Garmin EDGE cykelcomputerne. Det betyder også at hovedenheden vil kunne monteres på de fleste Garmin EDGE beslag, hvis man måtte have et sådan i forvejen.

garmin-varia-rearview-mount-front

garmin-varia-rearview-mount-back

Køber man radar og hovedenhed i sæt der er ingen opsætning nødvendig, de finder automatisk hinanden så snart de tændes og er klar til brug fra 1. sekund – lækkert! Vælger man at bruger en kompatibel Garmin EDGE enhed sammen med Varia radaren, skal den lige tilføjes og parred med Garmin EDGE enheden, ligesom en ny sensor – det går også nemt og smertefrit.

Opladning af begge enheder sker via USB, der er genopladelig batteri i begge og der medfølger microUSB kabel så de kan oplades via PC, Mac eller en gængs USB -> 220 volt oplader, eksempelvis den samme som man bruger til sin smartphone eller tablet.

Hvordan virker den?

Varia Rearview radaren “scanner” konstant for bagfrakommende trafik og rækkevidden er op til 140 meter, er det rundt i et sving eller lign. vil rækkevidden være ringere, for det kræver køretøjet kommer bagfra og ikke skråt ind fra siden, da man så ellers ville blive advaret omkring en masse andre køretøjer som ikke er relevante eller en potentiel fare.

Når køretøjet nærmer sig bagfra og “opfanges” af radaren, lyser lygten op for at gøre billisten yderligere opmærksom på cyklisten, mens man på hovedenheden får et “bib” somadvarsel og på hovedenheden kan se hvordan billisten nærmer sig. Bruger man Garmin EDGE enheden får man samme information, blot i det skærmbilled
e man befinder sig i – her vil information fra Varia Rearview radaren fremkomme i siderne når relevant, ellers bemærker man ikke “parringen” andet end der er kommet et lille radar symbol øverste i højre hjørne af skærmen.

garmin-varia-rearview-radar

På hovedenheden, eller Garmin EDGE enheder kan man også se hvorvidt det er én eller flere biler der nærmer sig, hvilket bl.a. kan være en meget nyttig information hvis man kører på landevejen i en gruppe.

garmin-varia-rearview-mainunit-top

Det er endda også muligt at få informationerne direkte op på ens cykelbriller, ved tilkøb af Garmin Varia Vision, denne løsning har jeg dog ikke haft mulighed for at teste i praksis i denne omgang.

Praktisk brug

Varia Rearview er blevet testet på landevejen i både dagslys og mørke og helt generelt er jeg imponeret over hvor præcis den er og hvor godt systemet fungere, trods det faktum at det er verdens første af sin slags.

I daglys og skumringen fungerer Varia Rearview fremragende, man det kræver tilvænning at bruge det – for man må naturligvis ikke overlade alting til “elektronikken” og så tænke man slipper for at kigge sig for, og ikke mindst tilbage. Personligt er jeg typen der ofte kigger mig tilbage, for det er enormt ubehageligt at blive overhalet af en billist, ofte med ganske høj fart, hvor man intet har registreret forud for overhalingen. Den “frygt” løser Varia Rearview, for her gøres man opmærksom når der kommer nogle bagfra, hvorefter man kan vende sig og vurdere hastighed og evt. trusselniveau, nøjagtigt som radaren gør – og viser informationen på hovedenheden eller en Garmin EDGE enhed.

I mørke vil man ofte have spottet bagfrakommende billister før Varia Rearview, da lygterne vil være synlige førend Varia Rearview når at reagere. Det gør dog bestemt ikke enheden ubrugelig i mørke, for det kan nemlig også være enormt svært at bedømme hvor langt væk billisten er i mørke, hvilket Varia Rearview kan hjælpe med at holde styr på. Samtidig gør den billisten ekstra opmærksom på cyklisten, hvilket også er en positiv ting da mange billister måske ikke er særlig opmærksomme på cyklister når først mørket er faldet på.

Man slipper naturligvis ikke for at være vågen, men man slipper som udgangspunkt for ubehagelige overraskelser, da man advares i god tid, medmindre billisten kommer direkte fra en sidevej og blæser forbi dig – det kan Varia Rearview naturligvis ikke forudse.

garmin-varia-rearview-mainunit

Konklusion

Jeg er meget positivt overrasket over Varia Rearview, jeg havde slet ikke forventet det fungerede så godt og jeg havde forud for testen ærlig talt lidt svært ved at se hvad man dog skulle bruge det til i det daglige. Min tvivl blev dog gjort til skamme fra første sekund, for der er virkelig tale om et veludviklet produkt – trods det er det første af sig slags! Naturligvis kom der nogle “ghost” meldinger, ex. hvor en bil kører udfra en sidevej og fortsætter i modsat retning, eller er på vej mod dig, men drejer fra – dog er min oplevelse generelt at enheden er enormt præcis.

Radaren fanger bagfrakommende trafik i god tid, gør billisterne opmærksomme på at man er der og gør rytteren opmærksom på billisten via hovedenhed eller Garmin EDGE enheden, som de fleste “nørder” jo alligevel har og benytter – hvorfor der er kæmpe thumbs up til Garmin for at integrerer de to enheder med hinanden. Det betyder også man kan spare hovedenheden væk, og merprisen er alligevel 800,-

Idéen med at lade radaren fungerer som cykellygte, så den reelt har 2 funktioner, er også fremragende – men det kan undre mig at Garmin ikke har sikret at den overholdt danske lovkrav til baglygter – for det betyder rent faktisk at man skal supplere med anden baglygte, for at være lovligt kørende…

Batteritiden på begge enheder er ca. 5 timer og den havde jeg nok også gerne set var højere, som minimum på niveau med Garmin EDGE der pt. ligger på omkring 15 timers batteritid – men okay, det er ny teknik og der vil helt sikkert ske forbedringer her i kommende udgaver.

Jeg vil næsten sige at Varia Rearview er mere henvendt på pendleren, end på landevejs rytteren, for førstnævnte vil ofte cykle om morgenen hvor der måske er mørkt og ofte en del trafik, samt om eftermiddagen hvor det samme er tilfældet. Her vil Varia Rearview kunne give noget tryghed, særligt hvis man kører på mindre og større veje, og ikke blot på cykelstier hvor man så ikke vil få meget ud af Varia Rearview.

Landevejs rytteren vil dog bestemt også kunne bruge Varia Rearview, særligt dem af Os der træner hele vinteren igennem hvor det ofte er mørkt når man rammer landevejen. Selvom trafikken om aftenen, de fleste steder hvor man er nødsaget til at køre på vejen, er det enormt rart at blive gjort opmærksom på bagfrakommende trafik i god tid, så man er forberedt når der overhales.

Med en vejledende pris på 1599,- for radar-enheden alene og 2399,- for sættet med radar og hovedenhed er der ikke tale om en billig løsning, men særligt for pendleren kan der være en god portion tryghed i et system som dette, og har man i forvejen en kompatibel Garmin EDGE enhed er prisen jo “kun” 1599,- hvilket jeg egentlig synes er en rimelig pris.

Teknikken er ny, men fungerer overraskende godt og giver god tryghed på vejen – jeg glæder mig allerede til at se hvad næste generation byder på, for der er ingen tvivl om at dette er et skridt i det helt rigtige retning!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1599,- (Radar) 2399,- (Radar + hovedenhed)

Funktionalitet 8
Brugervenlighed 9
Design 9
Pris 7
8.3
Mere fra Noel Juul Christensen
4000 Lumen forlygte fra CykelGear.dk – Praktisk test
Vi tester i øjeblikket 4000 Lumen forlygte fra CykelGear.dk og mens vi...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.