Test: GripGrab Insulator 2 handsker

GripGrab har til efterårs og vintersæsonen lanceret en lang række nye handsker, eller med det menes opdaterede udgaver af de handsker vi kender i forvejen. GripGrab laver nemlig gerne løbende justeringer og tilrettelser af eksisterende modeller, istedet for at sende helt nye produkter på gaden og det synes jeg personligt giver ret god mening.

Den oprindelige Insulator har vi testet i både alm, hi-vis og dame-udgave og den er nu kommet i en version 2.

Design og detaljer

Insulator 2 er et par forholdsvis tynde handsker, velegnet til “mid-season” brug, altså forår og efterår på de mildere dage. Materialet er åndbart og har en let opkradset inderside som giver lidt isolerende effekt.

De fås i den klassiske sorte, eller denne hi-vis udgave, hvor man er sikret god synlighed i trafikken – den kan være (ekstra) god til pendleren eller andre der cykler i ydertimerne. Uanset farven man vælger, er der flere reflekterende elementer integreret i handskens design, logo, på pegefinger og på siden er reflekser placeret.

I håndfladen er der silikoneprint, det samme er der på pege, langefinger og tommeltot som betjener gear og bremser. På tommeltotten er også GripGrab’s velkendte sweat-wiper, et stykke fleece som gør det nemt at tørre sved af panden, eller snot væk fra næsen.

Pegefinger og tommeltoft kan også bruges på touchskærme, så man kan betjene både smartphone og cykelcomputer uden at skulle have handskerne af – praktisk!

Komfort og pasform

Materialet er ganske tyndt, hvilket betyder at handskerne sidder tæt og ikke føles kluntede at have på – i praksis betyder det at man har super greb og føling med cockpittet – og ikke behøver have handskerne af for at betjene telefonen eller andet, det er ret vigtigt i min optik. Der er ingen gel eller lign. i håndfladen, så man har 100% føling med tingene og de strategisk placerede silikoneprints gør at man har godt styr på både bremser og gearskifte.

De er dejligt bløde indvendigt og fleecet giver lidt isolering, for de beskytter primært mod kold vind – de er hverken 100% vindtætte eller vandtætte, dog tåler de sagtens lidt småregn.

Handskerne er benyttet i forholdsvis mildt vejr, omkring 5-10 grader og her gør de sig rigtig godt – for det er nemlig i temperaturer fra 5-15 grader jeg vil mene de er optimale. Dog naturligvis afhængig af hvor kuldeskær man er.

Konklusion

Insulator 2 minder på mange punkter om den forrige udgave, men der er lavet lidt mindre justeringer så bl.a. designet fremstår lidt mere moderne. Handskerne er dog stadig lige så gode som den “gamle” Insulator og med det nye silkoneprint/mønster i håndflade og på fingrene har man endnu bedre greb, samtidig er touch-kompabiliteten forbedret betragteligt og virker nu 100%.

Jeg kan derfor varmt anbefale Insulator 2 til “mellem-sæsonen”, særligt hvis man kører morgen og aften hvor temperaturen begynder at falde – her er de super velegnede! Prisen er dog i den høje ende med et prisskilt på 349,- hvilket er 50,- mere end forgængeren…

Pris og tilgængelighed

Set til 279,-

Funktionalitet 9
Komfort og pasform 10
Design 8
Pris 6
8.3
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: EKOI Comp11 Gel Bibshorts
Franske EKOI’s nye Comp11-serie har været til test på redaktionen de seneste...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.