Test: Isadore Indoor Shorts

Isadore er blandt de første til at lave en kollektion til indendørs træning, serien hedder blot “Indoor” og består for nuværende af undertrøje med og uden ærmer, shorts uden seler samt et par handsker.

Her er det Indoor Shorts der er på testbænken.

Materiale

Al materialet er fra Italien og de forskellige paneler er udført henholdsvis i polyester, polyamid og nylon.

Materialet er GRS certificeret, hvilket betyder det er produceret med et minimalt klimaaftryk. 7% af fibrene er genbrugte og der er tænkt bæredygtighed i både indfarvning og produktionen generelt.

Materialet er samtidig hydrofobisk, hvilket betyder at det skyr væske – samtidig er det med 4-vejs stræk, ekstra slidstærkt og har indbygget UV beskyttelse – sidstnævnte er dog nok lige ligegyldig da de jo er udviklet til indendørs brug.

Design og detaljer

Indoor Shorts er udviklet helt fra bunden af og med det ene formål at de skal være optimale til indendørs brug. I praksis betyder det at man har forsøgt at fjerne alle “trykpunkter” og gøre dem så ventileret som overhovedet muligt. Enhver der har prøvet at køre hometrainer indendørs ved at man sveder en del mere end udendørs og da man samtidig sidder ret statisk er det vigtigt med både åndbarhed/ventilation og en rigtig god pude.

Man har startet med at fjerne selerne, alene med den grund at de egentlig ikke er nødvendige – så slipper man for overdelen og kan således nemmere komme af med varmen. Det betyder at de istedet går lidt højt op – ca. midt på maven og holdes fast med en bred elastik med silikoneprint. Personligt foretrækker jeg normalt 100% bibshorts med seler, men de holdes overraskende godt på plads af elastikken. Jeg må dog også omvendt erkende at elastikken der alt andet lige kommer til at skabe et tryk ind midt på maven, er mindre komfortabel for mig – end et par seler der måske strammer en kende over skuldrerne. Her ville jeg personligt have foretrukket et par almindelige seler.

Shortsene består af flere forskellige paneler, hver med sine egenskaber. Den øverste del er i mesh med store masker, mens der på siden er brugt en mere finmasket mesh. Området omkring skridtet er det mest udsatte og det eneste sted man har brug for slidstyrke, derfor er der brugt almindeligt materiale her, som kan modstå det massive slid der potentielt opstår ved mange timer (siddende) i sadlen på hometraineren med sveden haglende af sig. Altsammen med det ene formål at det skal være nemt at komme af med varmen og bevare en god ventilation. Fordelen er her at Isadore ikke har skulle forholde sig til vind og vejr, men har kunne optimere 100% til indendørs brug.

Afslutningerne ved lårene er brede elastikker (stadig med mesh) som har silikoneprint indvendligt, disse sikrer at de ikke glider op under brug og giver en tæt afslutning mellem shorts og låret.

Puden man finder i Indoor Shorts er også dedikeret til indendørs brug, hvilket betyder den er formet en smule anerledes da man primært sidder ned, derudover er den så tilpas tyk så man har god komfort i mange timer. Slutteligt er puden perforeret så ventilation og åndbarhed er optimeret, det betyder at den ikke samler fugt og bliver “våd” som en pude uden perforering ville have gjort.

Komfort og pasform

Isadore Indoor Shorts er testet i str. S, som normalt er passende størrelse fra Isadore til mine 175 cm. og 65 kg. Pasformen er tæt, og de sidder godt til omkring livet, måske i virkeligheden lidt for stramt til min smag – jeg ville klart foretrækker seler her, simpelthen for at undgå “trykket” midt på maven. Elastikkerne omkring låret holder dem ligeledes fint på plads, så de ikke glider op under brug.

Materialet er tyndt og super luftigt, det sætter man stor pris når man sidder indendøre og sveder på hometraineren – her er mesh-panelerne meget velkomne!

Puden har som nævnt en anerledes form end man måske er vant til, men på hometraineren fungerer den virkelig godt og giver rigtig god support, både på korte og lange ture – og uanset intensitet.

Konklusion

Isadore Indoor Shorts er for de dedikerede “e-cyklister”, altså skal man være en af de mange der tilbringer en stor del af træningstiden indendørs, for de giver ikke rigtig mening at benytte udendørs. Til indendørs brug kan man til gengæld glæde sig over et design der tilgodeser høj ventilation og åndbarhed, med en super pude der giver fremragende støtte, selv når den bliver godt fugtig.

Jeg er ikke kæmpe fan af shorts uden seler og for mig fungerer det ikke ret godt med elastikken der sidder midt på maven, den giver et tryk midt på maven som jeg havde undgået med et par seler istedet. Er man til shorts uden seler i forvejen, så er det ingen sag – ellers bør man overveje om den øgede frihed og ventilation kan opveje de “manglende” seler, for de er knap så indelukkede som et par bibshorts med seler.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 1000,- / Set til ca. 500,-

Funktionalitet 8
Komfort og pasform 6
Design 7
Pris 7
7
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Nyhed: PurePower Chews
PurePower, det danske firma med energiprodukterne, har igår lanceret et nyt produkt...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.