Test: Kali Lunati MTB hjelm

Kali en en forholdsvis ny spiller på det nordiske marked, da der indtil for kort tid siden ikke har været en nordisk distributør – det er der nu lavet om på og det vil formentlig betyde at Kali bliver et brand vi kommer til at se meget mere til i Danmark.

Kali er en producent der udelukende beskæftiger sig med udvikling og produktion af beskyttelse og særligt cykelhjelme, de har dog også enkelte “body armour” produkter i Deres sortiment.

Kali’s sortiment dækker over alt fra full face til såkaldte “urban” hjelme, Lunati ligger midt i mellem og er klassificeret som en Enduro hjelm, selvom den nok i virkeligheden er mest til cross country og trail.

Design og funktioner

Lunati hjelmen føres i Danmark i 2 farver, den sorte og en blå udgave. Hjelmen er til mountainbike-brug og i “Enduro-design” der betyder at den går lidt længere ned i nakken end en traditionel hjelm for ekstra god beskyttelse af baghovedet.

Hjelmen vejer 286 gram, hvilket gør at den er i den lette del af skalaen, samtidig er den udført i en opbygning som Kali kalder Composite Fusion Plus, en opbygning der gør at den ved stød/påvirkning fordeler støddet anderledes end de fleste andre hjelme, så påvirkningen ikke er så direkte. Læs mere omkring Composite Fusion Plis på KaliProtectives.com.

Hjelmens design er skarpskåret og en smule kantet, dette giver et råt udtryk som passer meget godt til den gængse mountainbiker. Der er i alt 25 ventilationshuller i hjelmen, så ventilationen er i top og den kan derfor sagtens bruges året rundt, efterår og vinter blot med en hjelmhue indenunder. Hjelmen har en aftagelig skygge foran, en skygge der både skygger for solen, og beskytter mod nedbør.

Indvendigt er der anti-baterielle puder, eller dvs. der er rent faktisk kun én stor pude som kan tages ud og vaskes. Puden har net foran, så man undgår at få uønskede ting ind i hjelmen, eksempelvis fluer, hvepse eller andre kryb.

Remme og spænder er i en glimrende kvalitet og hjelmen er forholdsvis enkel at justere. Bagpå hjelmen er det velkendte “hjul” til at justere omkredsen, hjulet er dog lige det mindste og måtte godt have været en tand større for mit vedkommende.

Hjelmen har en udmærket pasform, den kan spændes så den sidder tæt omkring hovedet, uden den strammer – på den måde sikre man at hjelmen sidder hvor den skal. Hjelmen er lidt stor, men sådan er denne type af hjelme ofte, dog er vægten stadig rimelig lav – så man føler den ikke som en stor og/eller tung hjelm. Jeg kunne godt have tænkt mig at hjelmen gik en lille smule længere ned omkring hovedet, ligesom jeg ville have foretrukket at nakkespændet kunne justeres en smule, så det, for mit vedkommende, kom lidt længere ned.

Én af de features som adskiller Kali Lunati fra mange andre hjelme på markedet er det faktum at der øverst er en lille skinne hvor der kan monteres beslag til enten lygte eller actionkamera. Det er drøn-smart og yderst praktisk, da man så slipper for hjemme-lavede løsninger med strips og andet kreativt. Se funktionen demonstreret i videoen nedenfor.

Konklusion

Med en pris omkring 700,- er Kali Lunati placeret i mellenklassen rent prismæssigt og prisen stemmer meget godt med det man får. Med Lunati hjelmen får man en snus-fornuftig mountainbike hjelm der ikke vejer alt for meget, har et markant design som vil tiltale de fleste, den er nem at justere og så sidder den fornuftigt på hovedet. Ventilationen er god, til gengæld kunne jeg godt have ønsket mig et hjulet til justering af omkredsen var større, ligesom den godt måtte have gået lidt længere ned hele vejen rundt. Pasform er en individuel ting, måske passer den perfekt til netop dit hoved? Det er derfor det er yderst vigtigt at man får prøvet forskellige cykelhjelme for at finde netop den der giver den ønskede beskyttelse og som er behagelig at have på.

Detaljen med skinnen på toppen, hvorpå der kan monteres holder til enten actionkamera eller lygte er genial og bestemt med til at trække den samlede karakter op!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 699,-

9 Funktionalitet

8 Pasform

8 Design

7 Pris

8
Dette indlæg er tagget med
,
Mere af Noel Juul Christensen

Test: ABUS Libra 300 lumen forlygte

ABUS har lanceret et par nye cykellygter og Libra er én af...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.