Test: Knog Scout Cykelalarm

Knog så dagens lys i 2002 og har siden da beskæftiget sig med udvikling og produktion af produkter til cykling og outdoor, i cykelbranchen er de nok bedst kendt for den super diskrete ringeklokke, samt deres cykellygter.

Scout er én af de seneste tilføjelser til sortimentet og den har 2 funktioner. Først og fremmest fungerer den som alarm og nærmest som “tracker” via Find funktionaliteten der (kun) findes på iOS enheder, altså kan denne funktioner ikke bruges hvis man har en Android telefon eksempelvis.

Hvad er der i æsken?

Scout kommer i en ganske lille emballage, heri finder man Scout enheden, et gult silikone-cover, bolte til montering samt speciel-værktøj til at spænde og løsne låseboltene.

Installation og opsætning

For at få fuld udnytte af Scout skal man have en iOS baseret enhed, gerne en iPhone – det gør det hele lidt nemmere end hvis man skal bruge en iPad eksempelvis.

Hent app’en “Knog” på App Store og man guides trin for trin igennem installationen. Først skal Scout enheden parres med din smartphone, dernæst skal firmwaren formentlig opdateres og sidst kan man tilføje den som “Genstand” i Find på iPhonen. Det hele er ret hurtigt overstået og kræver ingen særlig teknisk snilde.

Knog Scout monteret synligt.

Nu kan Scout enheden monteres på cyklen og her er forskellige muligheder for montering. Enten kan den monteres skjult under en dunkholder, alternativt synligt uden dunkholderen, med eller uden det gule cover. Benytter man coveret har det måske endda også en afskrækkende effekt og udover at være synligt, så beskytter coveret også Scout enheden mod skidt og snavs. Scout enheden monteres med de særlige låsebolte som kræver speciel-værktøjet for at kunne monteres og fjernes igen, men kan naturligvis også monteres med helt almindelige bolte hvis man ønsker det.

Knog Scout monteret med låsebolte
Knog Scout monteret diskret under dunkholder

Personligt ville jeg nok vælge enten at montere Scout skjult under dunkholderen, eller synlig med det gule cover på saddelrøret hvor der ofte er plads til den sekundære dunkholder. Det afhænger dog af hvilken cykel man benytter den på og om man har brug for begge dunkholdere…

Knog Scout monteret med gult cover for øget synlighed

Scout app’en

Scout App er hjertet i det hele, det er nemlig herfra du kan aktivere alarmen og lave forskellige indstillinger. App’en er holdt virkelig simpel og der er ikke et ton af settings, kun de allermest nødvendige.

Fra app’en kan du aktivere og deaktivere alarmen, indstilling lydstyrke på både Scout og telefonen når/hvis alarmen går, vælge hvor følsom den skal være ift. bevægelser og forskellige andre småting.

Når du forlader cyklen kan du aktivere alarmen via fysisk tryk på Scout’en (hvis du er indenfor bluetooth rækkevidde med den parrede telefon) eller via app’en, det samme gør sig gældende ved deaktivering. Skulle alarmen gå i gang, vil Scout enhedens alarm gå igang – samtidig vil du få en notifikation og alarm på din iPhone, så du ved der er noget du skal være opmærksom på. Alarmen fra selve Scout enheden aktiveres så snart man rykker på cyklen og i app’en kan følsomheden justeres. Alarmen er dog ikke mere højlydt end 85 dB, men burde være nok til at få den langfingerede på andre tanker – om ikke andet så i hvert fald gøre opmærksom på at nogle piller ved cyklen, så chancen øges for at tyven fanges.

Daglig brug

Scout oplades via USB-C og holder op til 6 måneder, så du behøver ikke bekymre sig om løbende opladninger i det daglige. Har du en powerbank eller lign. kan du lade den sidde på cyklen og oplade den der, eller er den nemt at skrue af og oplade via samme oplader som du bruger til din smartphone eksempelvis – vær dog opmærksom på at USB-C kabel ikke medfølger i pakken,.

Scout er IP66 rated, hvilket betyder den tåler vand – både regn og en vask af cyklen, dog anbefales det at man bruger det gule silikonecover for at beskytte den mod elementerne.

Med en vægt på kun 25 gram er det en begrænset mervægt der tilføjes, set i forhold til den øgede sikkerhed!

Er man så uheldig at nogle løber med cyklen, så er der mulighed for at spore den via “Find” på iPhonen. Denne funktion har dog sine begrænsninger, for der er ingen GPS indbygget i Scout – den “kommunikerer” i stedet via Bluetooth med alle iOS enheder den kommer i nærheden af og dermed deles lokationen via Find netværket.

Apple beskriver funktionen således:
Din AirTag udsender et sikkert Bluetooth-signal, som kan registreres af enheder i nærheden via Find-netværket. Disse enheder sender din AirTags placering til iCloud – hvorefter du kan åbne Find-appen og se placeringen på et kort. Hele processen er anonym og krypteret for at beskytte dit privatliv.

Konklusion

Scout fra Knog er intet mindre end genial – uanset om det er hverdagscyklen eller den dyre racercykel du ønsker at sikre. Til hverdag kan du stille cyklen, aktivere alarmen og skulle der så alligevel være nogle der piller ved den, så går alarmen og du får straks besked. Hvis ikke cykeltyven fordufter med det samme, har du måske endda mulighed for at skræmme ham/hende væk – ellers kan du i værste fald følge dens rejse via “Find” på iPhonen.

Da den kun vejer sølle 25 gram og kan monteres meget diskret, kan Scout også sagtens bruges på den dyre racercykel, både for at fungerer som alarm når du holder kaffestop og som “tracker” hvis du er så uheldig at cyklen bliver stjålet. Alarmen er ikke øredøvende høj, men den larmer og vil uden tvivl tiltrække sig opmærksomhed, forhåbentlig så meget at cykeltyven fordufter og lader cyklen stå.

Til ca. 400,- er det en no-brainer, Knog Scout er nærmest et must hvis du:

  • Er træt af at miste din hverdagscykel i tide og utide
  • Er nervøs for at nogle render med din dyre cykel mens du sidder på caféen og drikker kaffe
  • Bare gerne vil tilføre et ekstra lag “sikkerhed” til din cykel, og gøre det nemmere at finde den igen!

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet 10
Brugervenlighed 8
Design 8
Pris 9
8.8
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin EDGE 540
Seneste produktlancering fra Garmin fandt sted i April, her blev bl.a. den...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommenter

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.