Test: Scott SHR-Alp MTB cykelsko til kvinder

Efter en alvorlig knæskade er jeg er begyndt at køre med flats. Men jeg har bare cyklet med mine løbesko, så nu er jeg spændt på at teste et par rigtig stive sko lavet specifikt til flats. Disse dog beskrevet som til MTB, men jeg prøver, om de ikke også dur til racer og gravel. Måske endda til hverdagsbrug: De er så super cool og flotte med deres lækre design og stærke petroleumsblå farve komplimenteret af den naturfarvede brune lidt tykke sål.

Design og første indtryk

Scott SHR-Alp MTB cykelskoene til kvinder gør indtryk ved første øjekast. Den petroleumsblå farve er både moderne og stilfuld, og den naturfarvede brune sål tilføjer et touch af både robusthed og elegance. Det er tydeligt, at der er lagt vægt på både æstetik og funktionalitet i designet af skoene. For mig gør det dem velegnede til både cykling og afslappet hverdagsbrug.

Komfort og pasform

Fra det øjeblik jeg tog dem på, mærkede jeg en markant forskel sammenlignet med mine løbesko, jeg ellers har cyklet med. Scott SHR-Alp MTB-skoene sidder tæt, men uden at føles ubehagelige. De almindelige snørebånd lader fint skoen sidde, hvor den skal, og sørger for en sikker pasform. Deres stivhed er mærkbar, hvilket giver en god støtte til foden, så det er den, der suser rundt og ikke foden i skoen, når der trædes til. Med en mellemsål af nylonkomposit og glasfiberkomposit samt en indlægssål af 3D-støbt ethylenvinylacetat (EVA) og nylon, tilbyder skoene en stivhedsindeks på 7. Samlet set giver det en markant større kraftoverførsel, end når jeg cykler med mine løbesko med ekstra tyk bouncy bund.

Ydeevne på forskellige terræner

Jeg testede skoene både på racer-, mtb, og gravelcykling, og de kunne sagtens bruges på alle 3 typer cykler. Med deres stivhed, giver de en effektiv kraftoverførsel, mens de på mtb og gravelcyklen samtidig gav den nødvendige fleksibilitet og greb på ujævne overflader. Den lidt tykke sål giver ekstra komfort og absorberer stød, hvilket er en klar fordel på længere ture. Skoens Sticky Rubber-ydersål gør en forskel, og den sikrer sammen med en mærkbar trækkraft, at fødderne ikke glider rundt på pedalen. Det giver ligeledes kontrol og stabilitet på forskellige typer underlag. De bliver dog for hårde til mig til de helt lange dage i sadlen på racercyklen, hvor der ellers ikke er så meget bevægelse. Mine fødder begyndte så at sove – i stedet for at yde.

Anvendelighed til hverdag

Selvom de er designet til MTB, fandt jeg dem også ganske anvendelige til hverdagsbrug. Det street fede design og den flotte farvekombination gør, at de sagtens kan bruges som en del af en casual outfit. Dog er den stive sål måske ikke optimal til en hel dag med gåture, men til korte afstikkere fra cyklen eller en dag på kontoret, fungerer de fint. Af cyklen tænkte jeg dem faktisk lidt som højhælede sko – de er heller ikke til at gå for meget rundt i men mest til at se godt ud i.

Holdbarhed og kvalitet

Overdelen er lavet af letvægts polyurethan og polyester, hvilket giver både holdbarhed og komfort. Efter flere ugers brug på forskellige underlag viser skoene kun almindelige tegn på slitage. Materialerne virker slidstærke og holdbare, og den kraftige sål ser ud til at kunne modstå meget brug uden at miste sin form eller funktion. De er lette at rengøre, hvilket er en bonus, når de bruges på mudrede stier eller i regnvejr. Foringen af polyester sikrer desuden, at skoene er behagelige og nemme at vedligeholde.

Konklusion

Scott SHR-Alp MTB cykelskoene til kvinder er et velvalgt valg for dem, der søger stive sko til flats, uanset om det er til MTB eller gravel eller en kortere tur på raceren. Deres flotte design og høje funktionalitet gør dem til en alsidig tilføjelse til enhver cyklistgarderobe. De er måske ikke de bedste til længere gåture, men til cykling og kortere brug i hverdagen, er de helt ideelle. Jeg er meget tilfreds med min første oplevelse med specifikt designede sko til flats – og når det skal gå stærkt eller jeg skal cykle meget teknisk, og jeg ikke skal for meget af cyklen på min vej, kommer jeg klart til at vælge dem. Godt grej bare gør en forskel.

Pris og tilgængelighed

Set til 909,-

Funktionalitet 8
Pasform og komfort 8
Design 10
Pris 8
8.5
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: Rockbros Atom Shackle Lock-X
Jeg har såååå mange nøgler – især cykelnøgler, jeg ikke aner hvor...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.