Test: Sweet Protection Falconer Aero 2Vi MIPS Cykelhjelm

Sweet Protection har sine rødder her i norden, faktisk er firmaet startet i Norge og nu et internationalt foretagende som bl.a. sponserer hjelme og cykelbriller for Uno-X Mobility.

Sweet Protection‘s sortiment består produkter til både ski/snowboard, “white water sports” og ikke mindst cykling. Indenfor cykling har de cykelhjelme, cykelbriller, en smule tøj samt forskelligt beskyttelsesudstyr.

Cykelhjelmen som vi denne gang skal teste er fra øverste hylde, nemlig deres Falconer Aero 2VI MIPS hjelm – en hjelm som bl.a. også laves i en særlig Pas Normal udgave.

Modellen findes også uden “Aero” i modelnavnet – forskellen er blot at Aero modellen kommer med magnetiske covers til ventilationshullerne, så den bliver endnu mere aerodynamisk!

Udvalgte specifikationer

  • MIPS Air teknologi
  • Magnetiske aero covers
  • Plads til cykelbrillerne
  • Udskiftelig inderpuder
  • Magnetisk spænde
  • Vejer 314 gram i str. 53-56 cm. (Opgivet til 298 gram)

Unboxing

Designet

Falconer Aero 2Vi MIPS fås i hele 12 forskellige farver på Sweet Protections egen webshop og er der er 3 forskellige størrelser, SM (53-56cm.) ML (56-59 cm.) og LXL (59-61 cm.)

Hjelmen er en klassisk aero cykelhjelm med et forholdsvis lukket design, netop for at optimere aero dynanikken. Der er én bred luft kabel i midten og en smal foran med lidt større ventilationshuller i siden. Her er også plads til at placere cykelbrillerne. Ventilationssystem kaldes for STACC og er udviklet af Sweet Protection. Aero udgaven har i tillæg de såkaldte “aero covers” som klikkes af og på via magneter, så kan man vælge mellem “aero” eller en mere ventileret hjelm på de varme dage – det er naturligvis også mulighed blot at pile aero covers af undervejs og smide dem i baglommen, hvis det bliver for varmt – det er ret smart.

Bagtil er der god udluftningskanaler og en bred åbning der tilgodeser (primært) kvinderne, da der er god plads til en hestehale. Der er drejespænde til justering af omkredsen og højde på nakkespændet kan justeres i 3 trin for den bedst mulige pasform.

Spændet ved hagen er et magnetisk Fidlock spænde, så her får man også lidt ekstra “lir” ift. et klassisk klik-spænde.

Kigger vi indvendigt i hjelmen så er der udskiftelige/vaskbare puder foran og MIPS Air integreret i hjelmen. MIPS er en teknologi der øger sikkerheden ved at gøre hjelmen bedre til at håndtere de såkaldte rotationsskader. Helt lavpraktisk betyder det i denne hjelm at den er opdelt i 2 der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, der er en “inder” og en “yder-del” der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden ved styrt og dette øger sikkerheden og mindsker risikoen for alvorlige skader.

Én af de største test-institutter når det kommer til cykelhjelme er Virginia Tech og her scorer Falconer Aero 2Vi MIPS hele 5/5 stjerner for sikkerheden! Altså er dre én af de sikreste hjelme på markedet.

Pasform og komfort

Jeg har et forholdsvis lille hoved og mange hjelme giver mig derfor et “paddehat-look”, særligt hvis de ikke fås i de helt små udgaver. Den mindste Falconer Aero 2Vi MIPS er 53-56 cm. og selve hjelmen er ikke super slank, derfor virker hjelmen måske også en smule “bulky” på mit hoved. Parret med et par moderigtige cykelbriller med store linser, synes jeg dog at looket fuldendes og det faktisk ser ret godt ud!

Nu er udseendet, heldigvis, ikke alt – men hjelmen skal også sidde ordenligt og her er der intet at udsætte på Falconer Aero 2Vi MIPS. Hjelmen er nem at justere, både hvad angår stropper, omkreds og vinkel/højde på nakkespændet.

Jeg var lidt nervøs for ventilationen i hjelmen, da det er jo er en aerohjelm, men jeg må straks erkende at den nervøsitet var fuldstændig uberettiget. Selv med aero covers på, er der en udmærket ventilation i hjelmen og klikker man dem af – er ventilationen glimrende, mens man stadig har en “hurtig” cykelhjelm.

Vægten på 314 gram (Vejet på min køkkenvægt) gør hjelmen forholdsvis tung, men der er også tale om en kraftig hjelm med en imponerende sikkerhed, og det koster (desværre) på vægten. Jeg synes dog ikke vægten er noget der generer i praksis og hvis top-ryttere kan klare den ekstra vægt, så kan vi motionister nok også!

Konklusion

Falconer Aero 2Vi MIPS tilbyder lidt det bedste fra hele verdener, udover at være en hurtig og super aerodynamisk hjelm som burde sikre dig gode tider på landevejen, så er den også enorm sikker og overholder alverdens sikkerhedstandarder, ligesom den har scoret 5/5 stjerner fra Virginia Tech.

Med aftagelige aerocovers kan man også nøjes med én hjelm til både træning og løb – hvis man er typen der tager det lidt mere seriøst end gennemsnittet. Er man bare hygge-motionist, så kan man også bruge aero covers på de kølige dage og få lidt ekstra beskyttelse mod vinden.

Hjelmen er meget behagelig at have på, af super høj kvalitet og så fås den i nogle ret fede farver – så modemæssigt er den også spot on. Har man, som jeg, et lille hoved, kan hjelmen dog virke lidt “kraftig” – men igen er det en smagssag.

Med en vejledende pris på ca. 2249,- er Falconer Aero 2Vi MIPS bestemt ingen billig hjelm, men en investering i høj sikkerhed og et cool look!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 2249,-

Funktionalitet 10
Komfort og pasform 8
Vægt 7
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Zwift på Apple TV
Vidste du at Zwift faktisk kan afvikles på et Apple TV? Det...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.