Test: Tifosi Davos solbriller

Solen skinner og man har brug for beskyttelse af øjnene på landevejen. Derfor har vi testet et par solbriller fra Tifosi, der er et nyt brand her på Cykelstart.dk. Tifosi er et amerikansk solbrille-brand, der gør sig i både sportsbriller og solbriller til hverdagsbrug. Tifosi er ikke bange for at bruge forskellige farvekombinationer, der giver lidt ekstra kolorit til cykelrytter outfittet, hvilket også er tilfældet ved Tifosi Davos, som vi har testet.  

Hvad følger med? 

  • Hardcase
  • Transportpose og pudseklud
  • En lowlight linse 
  • En klar linse 
  • En crystal blue linse 

Design og funktionalitet

Designmæssigt følger Tifosi meget de andre brands på markedet. Tendensen går stadig mod et massivt stel med en forholdsvis stor linse, så man har et godt udsyn. Linsen er ikke kæmpestor på Davos brillen, men stor nok til at givet et rigtig godt udsyn på vejen eller i skoven. I forhold til linserne, så er det rigtig fint, at man fra start har mulighed for at skifte mellem forskellige linser alt efter vejrforhold. Personligt har jeg brugt den blå linse til landevejen og den rødlige i skoven, hvilket fungerer helt optimalt. I skoven er der oftest mere skygge, hvorfor den reflekterende linse kan virke meget mørk i på bestemte steder under træerne. Den helt klare linse er yderst brugbar, når man når til efterår og vinter, hvor solen skinner færre timer og sporene er mere mudrede. Her får man en optimal beskyttelse uden insekter eller mudder i øjnene.

Linsen er fastgjort til et kraftigt og holdbart stel, der omkranser hele linsen. Designet kan minde en smule om Jawbreaker fra Oakley, dog med en noget mindre og mere kompakt linse. I stel og linse er der lavet lufthuller, der skal sikre, at den svedige luft kan komme væk fra linsen under cykelturen. Funktionen fungerer upåklageligt på landevej, men halter en smule i skoven. Intensiteten er oftest højere, mens vindmodstanden er mindre i skoven, hvorfor den svedige luft kan have svært ved at komme væk fra linsen, hvilket fører til dugget linse. Den duggede linse er dog blot ved fuldt stop, hvortil det hurtigt er væk igen, når man starter cyklen op igen. Ikke et kæmpestort problem, da det ikke generer, når man er i gang, men dog en vigtig ting at have in mente. 

Stængerne er produceret i et let og meget fleksibelt materiale, hvor man har mulighed for at justere på enderne, så de passer perfekt til hovedform og hjelm. Det er nemt at justere enderne, der er belagt med gummi, så brillerne ikke glider under cykelturen. Generelt føler man, at pasformen er rigtig god ved Davos – hele brillen er hverken for stor eller for lille. 

Slutteligt er næseclipsen også justerbar, så man har mulighed for at tilpasse denne efter behov. Næseclipsen har ligeledes en gummibelægning, der gør, at brillen bliver i den ønskede position under hele cykelturen – selv i skoven, hvor det går meget op og ned. 

Konklusion 

Leder man efter et par solbriller, der kan gå til forskellige sportsgrene og samtidig ikke er for fremtrædende, så er Tifosi Davos et rigtig godt bud. Med sine tre linser, er Davos et godt bud på en allround brille, der kan bruges både på landevej, i skoven eller på caféen, når der skal drikkes kaffe på turen. Pasformen er god og stabil, og man fornemmer stort set ikke, at man har brillen på. Det eneste minus ved brillen, er de føromtalte problemer med dug i skoven. Det er dog ikke et problem, der gør, at vi ikke vil anbefale brillen. Slutteligt er Tifosi Davos i den billige ende af prisskalaen, hvorfor de passer supergodt til den prisbevidste cykelrytter, der ikke ønsker at bruge en formue på et par solbriller. 

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 499,- / Set til 399,-

Funktionalitet 7
Pasform 9
Design 7
Pris 9
8
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: Rogelli Artico bibtights og Contento Softshell jakke
Den seneste tid har vi testet et vintersæt fra hollandske Rogelli. Rogelli...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.