Topeak Ninja – Gem grejet på cyklen!

Topeak Ninja er en serie af grej som gør det muligt at montere alverdens ting på cyklen, mere eller mindre skjult og på smarte måder man måske ikke lige har set før.

Ninja-serien er lavet for at løse klassiske “opbevaringsproblemer”, såsom hvor man skal opbevare slange, værktøj og andet som man egentlig burde have med på cyklen hver gang, men som ofte bliver gemt, eller ligger og roder rundt i ryglommen på jersey’en.

Vi har fået lejlighed til at se nærmere på en række produkter i serien, som vi gennemgår nedenfor.

Topeak Ninja Universal Bracket

Denne holder er en af grundelementerne i Ninja-serien, denne bøjle monteres bagved ens flaskeholder og gør det muligt at montere forskelligt tilbehør under flasken. Det er muligt at dreje tilbehøret til begge sider, for eksempelvis bedre at kunne komme til en taske eller en toolbox, mens den kan klikkes af ved et tryk på en knap.

Pris: 89,-
Køb Topeak Ninja Universal Bracket

Topeak Ninja Cage X

Ninja Cage X er en klassisk flaskeholder med integreret holder i bunden til montering af kompatibelt Ninja-udstyr, så slipper man for at montere Ninja Universal Bracket bag eksisterende flaskeholder.

Pris: 119,-
Køb Topeak Ninja Cage X

Topeak Ninja Mountainbox

Mountainbox er tilbehør til Ninja Universal Bracket/Ninja Cage X, en lille taske der kan monteres på holderen og rumme eksempelvis en slange, eller andet som man ellers ville opbevare i en saddeltaske.

Pris: 229,-
Køb Topeak Ninja Mountainbox

Topeak Ninja Toolbox

Ninja Toolbox er ligeledes tilbehør til Ninja Universal Bracket/Ninja Cage X og fås i flere udgaver, men fælles for dem alle er at de består af en lille toolbox som rummer et multitool. Forskellen er multitoolet, og antallet af værktøjer/funktioner.

Pris: Fra 269,-
Køb Topeak Ninja Toolbox

Topeak Ninja T Mountain

Dette sæt består af Ninja Universal Bracket, samt en tool-box der indeholder et multitool specielt til mountainbike-brug. Den fås også i en Road-udgave med et lidt mindre multitool rettet mod landevejscyklisten.

Pris: 499,- / Set til 319,-
Køb Topeak Ninja T Mountain

Topeak Ninja P

Ninja P er en pumpe som kan gemmes i din saddelpind, så glemmer man den i hvert fald ikke. Den passer til runde saddelpinde med Ø 27.2, 30.9 og 31mm. og vejer kun 62 gram.

Det er måske ikke vildt praktisk at skulle afmontere sadlen for at få fat i pumpen, men den er godt beskyttet mod skidt og møg og man glemmer den i hvert fald ikke og man kan jo vurdere hvor tit man egentlig har brug for pumpen når man er på farten? Den passer til både mountainbikes og landevejscykler.

Pris: 249,- / Set til 129,-
Køb Topeak Ninja P

Topeak Ninja C

Ninja C er et kædeværktøj der gemmes i enden af styret på landevejscyklen eller mountainbiken. Der er kædeadskiller til 11-speed kæde, en krog til kæden og en 4mm unbrako nøgle.

Det er sjældent man har brug for en kædeadskiller, men ryger kæden først – så kommer man ikke hjem før den er samlet igen, så dette tool kan være en rigtig “life-safer”.

Vægten er kun 77 gram og da det gemmes indvendigt i styret ser man det slet ikke!

Pris: 349,- / Set til 199,-
Køb Topeak Ninja C

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Zwift udvider Makuri Islands…
Nu kan vi snart se frem til nye områder i Makuri Islands,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.