Mini-test: Topeak Ratchet Rocket Lite NTX

Samlet karakter

Topeak er kendt for at lave tilbehør af høj kvalitet og deres sortiment er ret bredt. Vi har de seneste måneder haft lejlighed til at teste Ratchet Rocket Lite NTX, et lille værktøjssæt der passer perfekt i rygsækken eller ryglommen.

Sættet leveres i et smart etui der lukkes med velcro, her er værktøjet godt beskyttet og gør etuiet det nemt at have med i rygsækken eller ryglommen – uanset om man kører landevej eller mountainbike.

Topeak Ratchet Rocket Lite NTX – Etui

Værktøjssættet indeholder følgende:

  • 2 dækjern i plast
  • 10 forskellige bits, bl.a. torx, unbrako og stjerneskruetrækker
  • Topnøgle i mini-størrelse
  • Bits-holder/forlænger
  • 3 momenttoppe (4, 5 og 6 Nm)
Topeak Ratchet Rocket Lite NTX – Åben
Topeak Ratchet Rocket Lite NTX – Bagside

Topeak Ratchet Rocket Lite NTX

Med ovenstående udvalg af bits og moment toppene kan man spænde og justere næsten alt på en gængs cykel når man er på farten og særligt momenttoppene er virkelig gode da man da undgår at overspænde. Dette er særlig vigtigt at undgå når vi taler materialer såsom carbon, eksempelvis saddelpind, styr eller noget helt tredje.

Topeak Ratchet Rocket Lite NTX – Bits
Topeak Ratchet Rocket Lite NTX – Topnøgle

Alt værktøjet er lavet i “mini-størrelse” så det er nemt at komme til skruer og bolte på cyklen, her er det helt tydeligt at det er et sæt lavet specifikt til cykler og ikke blot er almindeligt håndværktøj.

Topeak Ratchet Rocket Lite NTX – Moment-toppe
Topeak Ratchet Rocket Lite NTX – Moment-toppe

Kvaliteten er ligeledes helt i top og alt virker til at være i top-kvalitet!

Personligt har jeg i lang tid kørt med en pose med dækjern og multitool i min ryglomme, men den løsning er nu skiftet ud med Topeak Ratchet Rocket Lite NTX, måske fylder det lidt mere – til gengæld ligger det godt beskyttet i etuiet og kan stadig sagtens være i ryglommen – samtidigt med at jeg har langt mere værktøj ved hånden end tidligere, dog må jeg så nu undvære kædesprængeren.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 619,-

Køb Topeak Ratchet Rocket Lite NTX

Karakter

Noel er redaktør på CykelStart.dk og en ivrig motionist der kører både MTB, racer og cross - man må jo ikke gå ned på udstyr!

Vær den første til at kommenterer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.