Test: AGU Convoy Sling Urban styrtaske

Tasker til styret kender vi fra gravel og tour cykling, men hvorfor ikke benytte dem til transport og hverdagsturene ? AGU har i deres nye Convoy Urban cykeltaske serie lavet en styrtaske, som har flere anvendelse muligheder i hverdagen og som vi her på Cykelstart.dk igennem den sidste tid har testet.

Design og detaljer

  • Tasken har en kapacitet på 2 liter
  • Materialet er økologisk bomuld, behandlet på indersiden og med svejsede sømme og dermed 100% vandtæt
  • Fastgøres med velcro remme på styret
  • Lukkes med magnetisk rulle lukke
  • Har justerer bar skulderrem, så den kan fungere som taske når den ikke er på cyklen

Jeg har brugt tasken på flere forskellige cykler. Den fastgøres på styret med 2 velcro remme som er af en længde så den passer på de fleste cykler. Dog på elcyklen hvor der også er fastmonteret lygte og diverse kabler, kunne jeg godt have brugt at remmene var lidt længere. Der er en kraftig elastik i bunden af tasken som yderligere gør at tasken bliver stabil på styret. Parkerer man i byen kan man ikke lade sin taske blive på cyklen, og derfor er den også nem at tage med sig. Det er en smagssag om man vil gå med skuldertaske, men det fungerer upåklageligt med den medfulgte skulderrem.

Konklusion

Der er plads til lidt af hvert i AGU’s bud på en urban styrtaske, da tasken har en volume på 2 liter. Den er 100 % vandtæt og parkerer man i byen kan den også bruges som en skuldertaske. Udseendet er stilfuldt, lidt råt og i et bomulds materiale som kun bliver mere autentisk jo mere tasken bliver brugt. Mit bud er at det er en taske vi kommer til at se i bybilledet fremover.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 349,-
Fås i flere farver

Funktionalitet 9
Design 8
Montering 7
Pris 9
8.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: Bike on Wax rengøringsprodukter
Der er mange åbenlyse fordele ved at rengøre og vedligeholde sin cykel....
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.