Test: AGU Venture MTB vinterbukser

AGU’s Venture MTB vinterbukser er udviklet og designet til mountainbikeryttere, der kræver holdbare, komfortable og funktionelle bukser til eventyr på sporet. Vi har fået lov at teste dem gennem den sene vinter og hele foråret, så hvis du ligesom os er nysgerrig på om de mon lever op til forventningerne, så læs med her.

Materiale og design

Bukserne er fremstillet af et let, men slidstærkt materiale kaldet DWR Ridewoven, som er meget let og elastisk. Stoffet er både vandafvisende og åndbart, hvilket gør bukserne velegnede til forskellige vejrforhold, som ofte kendetegner den danske vinter. Sømme og lynlåse virker solide og den generelle fornemmelse af kvalitet fremstår som værende høj.

Bukserne er designet med et enkelt og klassisk udtryk, der matcher de fleste ryttere og som er nemt at kombinere med andre designs. I praksis er bukserne så neutrale, at de snildt kan bæres som et par “outdoorbukser”, hvilket jeg faktisk synes er ret fedt. Bukserne er uden pude, hvilket gør dem endnu mere fleksible i deres anvendelse.

Pasform og komfort

Komforten er ultrahøj og bukserne er meget lette og fleksible. Taljen er elastisk og forsynet med et integreret bælte, så der er gode justeringsmuligheder. Bukserne sidder tæt, men grundet det meget lette stof og den høje elasticitet, så lægger man i praksis ikke mærke til dette.

Lommerne er forsynet med en god lynlås, så du kan holde styr på mobiltelefonen eller nøglerne, når du giver den gas på sporet.

Jeg har testet bukserne gennem den sidste og koldeste del af vinteren, samt henover det meste af foråret. I temperaturer fra 12+ til lidt under frysepunktet gør bukserne det rigtigt godt som et ekstra lag ud over et par lange eller korte bib-shorts.

Konklusion

AGU Venture MTB vinterbukser er et fremragende valg, hvis du er på udkig efter et par lækre og stærke MTB bukser. De kombinerer komfort og funktionalitet på en imponerende måde og er uden undtagelse de bedste MTB bukser jeg til dato har prøvet. Bukserne ligger prismæssigt i den høje ende, hvilket retfærdiggøres af både kvalitet, komfort og pasform.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1799,-

Funktionalitet 9
Komfort 10
Design 8
Pris 7
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Michael Møller
Test: Goodyear Escape Tubeless Complete MTB dæk
Goodyear kender de fleste nok som en stor producent af bildæk, men...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.