Test: Isadore Signature Bib shorts

Isadore er et slovakisk brand, startet af de to tvillingebrødre Martin & Peter Velits – begge cykelryttere, for omkring 6 år siden. Isadore er startet med den filosofi at skabe cykeltøj til alle os glade motionister hvor komfort og pasform er vigtigere end aerodynamik. De tager al den viden de har samlet sammen i løbet af deres profesionelle karriere i forhold til komfort, pasform og features, dette tilpasses så til den “almindelige” forbruger og resultat skulle gerne være cykeltøj til alle dem der bare gerne vil have godt cykeltøj med god komfort så man kan nyde sine cykelture i fulde drag!

Signature Bib shorts som er det første produkt vi har kigget på, er faktisk er modellen identisk med Medio Bib shorts, altså er det blot navnet der er ændret.

Design og detaljer

Signature Bib shorts er en “blanding” af Bib Shorts og Climber Bib Shorts, altså med det bedste fra begge verdener. De er i udført i 70% Polyamid og 30% elastan – og fås kun i sort.

Signature Bib shorts er udviklet for at give høj grad af komfort til de lange ture i sadlen, men samtidig støtte musklerne med kompression når man giver den gas, hvadenten det er træningsintervaller eller motionscykelløb man deltager i. Der er brugt 2 forskellige typer af Power Lycra, hvor man har valgt en mere slidstærk type på de udsatte steder såsom skridtregionen – dette skulle gerne betyde en forbedret holdbarhed. Materialet der er brugt på siderne af låret er mere blødt og lækkert – men nok også knap så slidstærkt som det andet materiale.

Overfladen er behandlet med ColdBlack som skulle holde kroppen kølig, selvom solen steger – desværre har det ikke været muligt at teste dette i praksis endnu da vi er for tidlig på sæsonen. Behandlingen beskytter mod både UVA og UVB stråler, så man også undgår unødvendig solskoldning.

Seler og overdel er i mesh og det betyder god åndbarhed og masser af stræk! Personligt havde jeg nok foretrukket laserskårne “flade” seler så man undgår at de folder, men løsningen her virker også glimrende.

Indvendigt er en forholdsvis tynd og perforeret pude udviklet i Italien, den har 4 vejs stræk og er lavet med det Isadore kalder “Space Foam” som er super åndbart og samtidig er der brugt carbonfibre som har en antibakteriel effekt. Puden har en god størrelse og set med mine øjne en perfekt tykkelse. Den er tyk nok til at give god støtte – men stadig tynd og fleksibel nok til at den sidder godt til og virker som en naturlig del af bibshortsene. Én anden ting som er et stort plus i min bog, er at puden fortsættter ud omkring skridtet og giver beskyttelse af de ædlere dele.

Afslutningerne omkring lårene er brede elastikker med silikoneprint indvendigt til at holde dem på plads, det er et OK kompromis ift. laserskårne afslutninger som jeg personligt foretrækker – men man slipper så desværre ikke for syningerne.

Komfort og pasform

Efter knap 2 måneder med Signature Bib shorts i skabet er det blevet til den del ture på gravelcyklen – også længere ture på +100 km., ligesom de er brugt flittigt på landevejen på træningsture.

Materialet der er brugt er ikke super tyndt, så de kan snildt bruges en stor del af året sammen med et par løse ben.

Pasformen er lige i skabet, i hvert fald for mig med mine 65 kg. fordelt på 175 cm., her passer str. S perfekt og de sidder lige præcist som de skal. De sidder tæt, men uden at stramme og “gnave” nogle steder og puden er jeg kæmpe fan af! Den er som skabt til mig og giver u-overtruffen støtte og komfort på både korte og lange ture.

Som nævnt tidligere havde jeg nok foretrukket laserskårne afslutninger ved lårene og flade/laserskårne seler, men den løsning Isadore præsenterer her fungerer jo – selvom den måske nok er knap så elegant.

Konklusion

Mit første møde med Isadore har så absolut være positivt, for disse bib shorts er på rekordtid blevet én af mine favoritter – og det skyldes primært puden der giver fantastisk støtte og lader dig kører i timevis uden ubehag.

Materialevalg og komfort/pasform er der absolut ikke noget at udsætte på, og det klassiske design gør at de kan bruges til både landevej, gravel og mountainbike – sammen med din favorit jersey.

Efter knap 2 måneders brug og en del vaske ser puden en smule “nusset” ud på overfladen, men den ser man jo alligevel ikke og jeg tror det skyldes valget af stof som er mere blødt og lækkert end det kunststof man ofte møder. Udvendigt er der ingen tegn på slid – så jeg ser ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved holdbarheden.

Samlet set kæmpe tommel op til Isadore Signature Bib shorts – høj kvalitet, god pasform og super komfort!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1189,-

Funktionalitet 8
Design 8
Pasform 10
Pris 8
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Shimano lancerer ny udgave af Ultegra-geargruppen
Shimano’s populære landevejsgeargruppe Ultegra er lanceret i en ny og opdateret udgave...
Læs mere
Join the Conversation

2 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.