Test: Pas Normal Studios Essential cykeltøj

Pas Normal Studios er, trods det international klingende navn, et dansk foretagende placeret i København. De fleste er nok stødt på Deres PNS logo tidligere og de har efterhånden også fået opbygget brandet som et high-end brand indenfor cykeltøj og beklædning.

Essential er en af deres nyeste serier, en mere afslappet serie rettet mod motionisten som ønsker en mere afslappet pasform, men stadig i den kendte Pas Normal Studios kvalitet og i det look som firmaet er blevet kendt for.

Vi har de seneste uger testet Essential-serien på landevejen, såvel som på hometraineren på de regntunge dage.

Design og detaljer

Essential-serien består af bibshorts og jersey, bibshorts fås i 2 farver og jersey i hele 7 forskellige farver.

Som nævnt indledningsvis så er Essential-serien en mere afslappet linie, med en løsere pasform men stadig i det kendte PNS look og feel, dvs. det er en “budget-serie”, men blot et alternativ til dem der kører længere og måske vægter komfort højere end aerodynamik.

Essential Jersey

Den mere “casual” pasform betyder i praksis at jersey’en ikke sidder som malet på kroppen, men den har stadig en tilpas tæt pasform så man ikke oplever at materialet blafrer i vinden. Jersey’en er lavet i en kombination af polyamid og elastan og dette materialet kan strækkes ret meget, igen for at give den bedst mulige komfort og pasform. Materialet krøller heller ikke og så er det naturligvis lynhurtigt til at tørre, uanset om det er sveden der hagler af en, eller man er endt i en lille byge. Som en ekstra “bonus” er materialet gennemfarvet, så farven holder længere. Materialet er blødt og lækkert, men samtidig også forholdsvis tyndt og super let.

Jersey’en er med gennemgående lynlås, naturligvis fra YKK, og som fin detalje er der “parkering” til lynlåsen i både top og bund. Udover at det ser pænere ud, så beskytter den også ens bibshorts mod slid fra lynlåsen og ved halsen irritation fra lynlåsen.

På brystet er et diskret Pas Normal Studios logo og ærmerne er lidt længere end man normalt ser, hvilket også bidrager til et mere “casual” look.

Omkring livet er en bred elastik-kant med silikoneprint indvendigt, denne hjælper med at holde jersey’en på plads og forhindre den i at kravle op.

På bagsiden har man 3 åbne lommer samt én lomme med lynlås. Denne lomme kan med nød og næppe rumme en iPhone 7. Øverst på ryggen er påtrykt PNS logoet i en diskret sort farve.

Pasformen er ret tæt, men en str. S sidder alligevel ikke som malet på mine 67 kg. fordelt på 175 cm. Det er “race-fit” i komfort-udgaven, perfekt til os motionister der gerne vil forsøge at være så aerodynamiske som muligt, men samtidig ikke ønsker at give afkald på komforten. Materialet er lækkert, og det føles godt mod kroppen! Det er forholdsvis tyndt, så det egner sig bedst til brug på sommerdagene – da der ikke er megen beskyttelse mod vind og vejr. Til gengæld er det nemt at komme af med varmen, da åndbarheden er glimrende.

Jersey’en er dog forholdsvis kort, hvilket betyder at lommerne på ryggen sidder ret højt oppe og det betød at jeg havde lidt svært ved at nå indholdet i lommerne, mens jeg sad på cyklen. Det vil formentlig ikke være et issue for alle og kunne måske være løst med en str. M – men så ville den ikke sidde nær så tæt på kroppen.

Essential Bibshorts

Bibshortsene er klassiske med korte ben og seler. Materialet er en kombination af polyamid, elastan og polyester. Overfladen er lidt utraditionel og man kan se “gitter-mønstret” igennem materialet. Som jersey’en, så er bibshortsene ligeledes gennemfarvede – og endeligt så er de lavet i Italien.

Bibshortsene er udført i 2 forskellige materialer, et lidt kraftigere nederst og et tyndere og mere ventilerende materiale øverst – dette giver bedre åndbarhed og gør det lettere at komme af med varmen.

Overdelen med selerne er i et “mesh-lignende” materiale med flade seler og lukket ryg. Selerne er ret fleksible og flade, for god komfort og pasform hvor man undgår seler der folder og krøller sig sammen.

På begge lår er Pas Normal Studios logoet påtrykt og ved afslutningerne ved benene er en traditionel elastik med silikoneprint indvendigt der skal holde dem på plads og forhindre benene i at glide op. Personligt havde jeg nok foretrukket en laserkåret afslutning, men denne løsning fungerer også ret fint!

Indvendigt finder man en god pude opbygget i hele 4 forskellige lag. Puden er forholdsvis kraftig, for god komfort på de lange ture, men stadig let og tilpas fleksibel til at den former sig efter kroppen. Bibshortsene er testet på både hometrainer, på mountainbiken, landevejen og til løb og her har jeg oplevet en rigtig fin støtte og support i puden. Der er god støtte foran, såvel som bagtil ved siddeknoglerne, så man undgår at blive øm bagi – uanset om turen er lang, eller man bare giver den maks gas!

Pasformen er, som jersey, forholdsvis tæt, men stadig lidt mere “casual” end deres øvrige modeller som er mere race-fit. Jeg har testet dem i str. M, hvilket var passende til mine 67 kg. fordelt på 175 cm.

Konklusion

Essential-serien fra Pas Normal Studios er et ret lækkert sæt til motionisten eller cyklisten der sætter komfort over aerodynamik. Materialerne er af rigtig høj kvalitet, designet er flot og eksklusivt og så er pasformen ligeledes rigtig god.

Ift. Essential Jersey, så havde jeg lidt udfordringer med at lommerne var svære at nå – da den er forholdsvis kort i længden, men ellers er pasform, såvel som komforten rigtig god. Bibshortsene ser også godt ud, og har en god pasform, samt en pude der giver en god support på lange ture, men uden at den bliver ufleksibel og tung. Med et prisskilt på 1700,- havde jeg måske nok håbet på en lidt mere “lækker” løsning til afslutningerne ved benene – men omvendt så virker løsningen med den traditionelle elastik jo rent faktisk glimrende.

Et flot sæt der skiller sig ud med det stilrene og underspillede design og materialer af høj kvalitet. Prisen er til den høje side, men kvalitet og design koster jo som bekendt!

Pris og tilgængelighed

  • Pas Normal Studios Essential Jersey: 1300,-
  • Pas Normal Studios Essential Bibshorts: 1700,-

Køb Pas Normal Essential-serien

Funktionalitet 8
Pasform 9
Design 9
Pris 7
8.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: ABUS Aventor cykelhjelm
Abus kender de fleste nok fra deres cykellåse og traditionelle cykelhjelme til...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.