Disse RockBros Wide pedaler er et fint valg for cyklister, der foretrækker flade pedaler frem for klik-pedaler. Deres store overflade og solide stifte-greb giver mulighed for at nyde cykling med almindelige sko, hvilket er ideelt til både skovstier og almindelig vej, hvor reflekserne på siderne fremmer synligheden i trafikken.
Pedalerne er basic i deres design, men det er prisen også. Selvom det er relativt billige pedaler, er de af en standard, der gør dem velegnede også til krævende mountainbike-brug. Pedalen er lavet i aluminium med en stålaksel med lukkede lejre, der sikrer en glat og pålidelig drift.
De købes med 12 udskiftelige antislip-stifter på hver side af pedalen, hvilket sikrer, at pedalen har et godt greb mod skosålen, så skoen ikke glider men sidder sikkert under alle forhold. De betyder også, at pedalen kommer mere med rundt i trådet som en klikpedal – uden dog at gøre det helt, da den jo netop ikke sidder fast på foden. Det er således en anden form for teknik, der skal til, især på mountainbiken, når den danser rundt. En teknik jeg lige skulle lære, da jeg ellers altid har kørt med klikpedaler. Begynder du her med flats, så behøver du jo til gengæld ikke at lære at køre med klikpedaler. Herunder at frygte ikke at kunne få dig klikket ud.
Målene på 100x95mm og en vægt på 249 gram præsenterer en fin balance mellem størrelse og vægt, der passer til de fleste cyklister. De er til brug med almindelige sko, hvilket eliminerer behovet for at investere i særlige cykelsko med kliksystemer. Jeg har testet dem med mine trail løbesko med flad bund og noget mønster, og det har fungeret upåklageligt. Nogle foretrækker stivere sko, der giver større energioverførsel og måske bedre føling med pedalen – og det er også muligt at købe sådan særlige sko til flats.
Det jeg godt kan lide ved at køre flats er, at der er større muligheder for variation i placeringen af foden og dermed at kunne ligge belastningen fra trådet forskelligt. Desuden har jeg nydt ikke at skulle have andre sko med i rygsækken, når det har været på arbejde eller på sight seeingsture, jeg har trådt i flats pedalerne mfor at nå frem. Det bliver klart dem, jeg skal cykle med, når jeg til efteråret tager på graveltur på Island og i USA.
Konklusion
Samlet set er RockBros Wide pedalerne en glimrende mulighed for cyklister, der til en billig penge ønsker pålidelige, holdbare og sikre pedaler til deres eventyr på to hjul og værdsætter den bevægelsesfrihed på og af cyklen, det giver ikke at være klikket fast med skoene.
Pris og tilgængelighed
Set til 289,-