Test: Reelight Ego

Danske Reelight har for nyligt set en ny og opdateret udgave af Deres Go lygte på markedet, modellen har fået navnet Ego og der er stadig tale om en helt klassisk cykellygte der nemt kan klikkes af og på cyklen, den denne gang er modellen med indbygget batteri der oplades via USB.

Vi har testet dem i praksis de seneste uger.

I pakken finder man et sæt cykellygter, 2 holdere og et USB kabel til opladning. Se vores unboxing af Reelight Ego i videoen nedenfor.

For at oplade, eller skifte setting ift. om den skal blinke eller lyse konstant, twistes toppen og et microUSB stik kommer til syne, ligesom en lille knap til justering af lyset.

reelight-ego-02

Montering på cyklen er ret nemt, man piller blot magneten ud af holderen, så deles holderen i 2 og kan sættes rundt om saddelpind, styr eller lign – uden brug af værktøj. Hver lygte er består af 2 dele, en holder og så selve lygten, når lygten monteres på holderen, holdes den fast via en ret stærk magnet og tændes automatisk, ligesom den automatisk slukker når man tager lygten af igen. Meningen er derfor at man skal tage lygterne af når ikke de er i brug og det er derfor også en fin detalje at for og baglygte kan sættes sammen – ligeledes vha. magneter, når de ikke er i brug.

reelight-ego-01

Designet er super enkelt og faktisk har Reelight (e)Go fået en Red Dot Design Award i 2013. Lygterne er designet i Danmark af KiBiSi, men produceres naturligvis i østen. Designet er tidsløst og meget nydeligt, dog synes jeg ikke helt finishen og det generelle kvalitetsindtryk af materialer ol. står mål med det flotte design, ærgerligt!reelight-ego-04

 

Som nævnt tidligere kan lygten enten blinke eller lyse konstant, dette gælder for både for og baglygte og man kan forvente ca. 5 timers driftstid på én opladning, inden det er nødvendigt at komme fordi en USB port – hvilket dog, for de fleste, vil være en smal sag.

Konklusion

Lygterne giver et fint lys til bykørsel og lign., hvor man blot ønsker synlighed – og da de kan monteres forholdsvis højt oppe, er den generelle synlighed bedre end eksempelvis SL120 som vi tidligere har testet.

Monteringen og det at bruge dem til dagligt kan ikke være lettere og der er mange fine detaljer såsom det genopladelige batteri og det flotte design, dog undres jeg over at man tilsyneladende har sparet på materialer og den generelle finish – den synes jeg ganske enkelt ikke står mål med det flotte design og det er ærgerligt for Reelight Ego er jo sådan set et glimrende produkt.

Med en vejl. på små 400,- er prisen da også i den høje ende, og selvom lygterne er super smarte og har mange fine detaljer, er den i overkanten ift. kvalitet og finish set med mine øjne.

Pris og tilgængelighed

Reelight Ego fås i hele 8 forskellige farver, alt fra lilla til den klassiske sorte.

Vejledende pris: 399,-

Køb Reelight Ego online hos CykelPartner.dk, Cykelgear.dk eller Cykelshoppen.dk

8 Funktionalitet

8 Design

5 Pris

7
Dette indlæg er tagget med
, ,
Mere af Noel Juul Christensen

Få hjælp til cykelreparationerne med ny dansk app

Pressemeddelelse Cykel Reparation” App’en til Iphone, Ipad  og Android er den eneste...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.