Test: VOID Softshell Gloves

Fra vores svenske venner hos VOID har vi tidligere modtaget en efterårs/vinterpakke til test og ét af produkterne i pakken var deres Softshell Gloves. Navnet er ret sigende, for der er naturligvis tale om et par softshell handsker.

Vi har testet dem over efteråret og vinteren.

Design og detaljer

Softshell Gloves er vindtætte og vandafvisende, hvilket gør dem ret velegnede til brug i det nordiske klima. Materialet er forholdsvis tyndt, softshell på overdelen håndrygge og “faux suede” i håndfladen, sidstnævnte er mere slidstærkt og holdbart end ruskind og er lavet af plast materiale i stedet for dyreskind.

I håndfladen er VOID logo i silikoneprint som giver ekstra greb, mens det samme print er på et par af fingrene så der er styr på bremse og skiftegreb.

Der er ingen gel-puder eller polstring, hvilket gør at man har god føling med handskerne på – og personligt savner jeg ikke eventuelle gel-puder.

På tommeltotten er frotté så man kan tørre sveden af panden, eller en løbende næse og det har man brug for hvis man kører om vinteren – så den er næsten uundværlig! Tommeltotten er derudover forstærket, hvilket ses ret ofte da det er ét af de mest udsatte steder på handsken.

Handskerne går ikke specielt langt op og har en mindre elastik øverst, det betyder dog ikke at de ikke lukker tæt omkring håndleddet.

På håndryggen er et større VOID logo, dette er reflekterende og skaber derfor en ret fin synlighed i trafikken.

Pasformen

Handskerne er testet i str. 8/M og de passer ret fint til mine mindre hænder. Pasformen er ikke helt tæt, men de sidder godt til – hvilket også betyder at man har god føling og bevægelighed. Fordelen ved at de ikke sidder helt tæt er at isoleringsevnen er lidt bedre, da luften i handskerne varmes op af ens hænder. Da materialet ikke er super tykt, men stadig vindtæt, giver det en god beskyttelse mod kold vind, men materialet er altså ikke tykt nok til at holde mine hænder varme når vi kravler ned under frysepunktet. Mindre byger klarer handskerne også fint – men vedvarende regn vil gå igennem handskerne på et tidspunkt, så det bør man undgå.

Softshell Gloves gør sig bedst i køligt vejr, evt. med lidt blæst og temperaturer fra 0-10 grader efter min mening, alt efter hvor nemt kan fryser fingrerne.

Konklusion

Softshell Gloves fra VOID er et par no-nonsense handsker der giver god beskyttelse i efteråret og den milde del af vinteren. De sidder godt på hånden og materialet er ikke tykkere end man føler man har godt “styr på det”, derudover er der silikoneprint for optimalt greb og refleks logo for øget synlighed.

De bringer ikke rigtig noget nyt til bordet, men er blot et par ganske fornuftige handsker der er ret alsidige i nordisk klima og med en pris på ca. 300,- er de faktisk også fornuftigt prissat da kvaliteten er god.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 298,-

Funktionalitet 9
Pasform 8
Komfort 8
Design 7
Pris 8
8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Zebla Sportsvask
De fleste kender sikkert til problemer med sportstøj der ikke rigtig vil...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.