Test: Woom OFF 6 børnecykel

Sidste sommer testede vi (læs: min datter) Original 6 fra Østrigske Woom og de sidste måneder har hun således haft mulighed for at teste den nye OFF-serie. OFF-serien er en “ægte” mountainbike med let stel, carbon forgaffel, skivebremser, brede dæk og et mere råt design – til dem der ønsker en fuldblods MTB, bygget til børn!

OFF-serien

OFF-serien består af 3 modeller, hvor den primære forskel er størrelsen:

  • woom OFF 4 – cykelstørrelse: 20” – vægt: 7.8 kg – alder: 6 til 7 år
  • woom OFF 5 – cykelstørrelse: 24” – vægt: 8.6 kg – alder: 8 til 11 år
  • woom OFF 6 – cykelstørrelse: 26” – vægt: 9.3 kg – alder: 12 til 14 år

Fælles for alle udgaverne er at de er bygget op omkring et let aluminiumsstel med en carbon forgaffel – denne er med til at give lidt ekstra komfort, samtidig med at den gør cyklen endnu lettere. Derudover er der skivebremser for sikker nedbremsning i al slags vejr, brede dæk fra Schwalbe, et styr i en bredde der passer til alderen samt en børne-specifik sadel. Alle modellerne har 9 gear og SRAM geargruppe, mens kasetten er en 11-36T så den kan komme op af de stejleste bakker!

OFF 6

MIn datter er 11 år og måler ca. 147 cm., derfor har hun testet OFF 6 der egentlig anbefales fra 12-14 år. Cyklen passer hende rigtig godt, den er ikke så stor at den er svær at styre – men heller ikke så lille at den skal udskiftes om 6 mdr., og det er jo en udfordring alle forældre kender til! Vi vil gerne have en cykel der passer, men vi synes også det er voldsomt at skulle skifte cykel én gang om året fordi ungerne vokser som ukrudt.

OFF 6 kommer også næsten 100% samlet hvis man handler den på nettet – man skal blot montere forhjul, styr og pedaler. Føler man sig ikke tryg ved dette, kan Woom heldigvis også købes i flere fysiske butikker. Har man en lille smule erfaring med at skrue i cykler er operation overstået på få minutter – det er virkelig nemt og hurtigt.

Udstyrsmæssigt er OFF 6 med en SRAM bagskifter, 9 gear og en 11-36T kasette samt én klinge foran – så slipper man for en forskifter der næsten med sikkerhed kun er til problemer. Hjulene er 26″ og dækkene et par Rocket Ron fra Schwalbe, et godt “allround” dæk jeg selv har benyttet da jeg kørte MTB. Skivebremserne er hydrauliske, altså ikke “bare” kabeltrukne – det gør at man kan modulere/justere hvor meget de skal bremse, Promax har leveret greb og kalibre og der sidder 160mm bremseskive for, 140mm bag – en kombination der gør at man bremser sikkert og effektivt, både “on” og “off-road”.

Pedalerne er med “spikes” for endnu bedre greb i skoene og sadel naturligvis dimensioneret til alderen – det samme gælder styr, håndtag og bremsegreb. Det er altså ikke “bare” en voksencykel der er skrumpet, men derimod en cykel der er udviklet og 100% dimensioneret til målgruppen – og det har større betydning end man nok lige umiddelbart skulle tro. Med styr, håndtag og bremsegreb der er lavet til børne-hænder er der langt større kontrol, ligesom det lette aluminiumsstel gør cykel nem at manøvrere rundt, uanset om det er i skoven eller på vej til skole.

Cyklen vejer 9,3 kg. i køreklar tilstand – og det er faktisk overraskende let! Det har den helt åbenlyse fordel at den er nemmere og hurtigere at få op i fart, nemmere at håndtere for barnet og ikke er så “tung” at køre som en tradiotinel mountainbike der hurtigt kan veje 12-14 kg. afhængigt af mærke og model.

Hvor Original 6 var med QR, så er OFF 6 med Thru-axle, altså gennemgående aksler ved for og baghjul, en mere “moderne” løsning som også er noget stivere og som understreger at den er beregnet til mere hårdt brug.

Men… hvorfor Woom?

Woom er 100% dedikeret til børnecykler og det fornemmer man ret hurtigt når man får lejlighed til at teste deres cykler.

Som nævnt indledningsvis så er Woom et firma placeret i Østrig og kvaliteten er tårnhøj. Firmaet blev grundlagt i 2013 af to fædre der hjemme i garagen fik udviklet cykler til deres egne børn, til netop deres motorik og proportioner. Idag sælges Woom cykler i mere ned 30 lande og er en succesfuld producent af børnecykler.

Nogle af de mest væsentlige forskelle på Woom og andre børnecykler er:

  • Leveres næsten helt samlet, samleprocessen er meget enkel og hurtigt overstået
  • Stel og komponenter er udviklet og udvalgt med barnet i fokus, dvs. tilpasses deres størrelse, vægt og formåen.
  • Cyklerne er lette og ikke udstyret med en masse “lir” som ikke giver mening, eksempelvis en tung fjederforgaffel eller lign.
  • Alle komponenterne er af høj kvalitet, der er ikke sprunget over hvor gæret er laveste nogle steder, alt fra håndtag, til sadel og dæk er af høj kvalitet!
  • Generelt bygget til at blive brugt, dvs. komponenterne er også holdbare og slidstærke.

Konklusion

OFF 6 koster ca. 7000,- og det indrømmer jeg gerne er forholdsvis mange penge for en børnecykel, så den er helt sikkert ikke for alle. Den er derimod for alle dem der ønsker en cykel af enorm høj kvalitet, med gode komponenter, lav vægt og et design der er 100% tilpasset børn.

Barnet kunne måske være interesseret i at udforske mountainbike som motionsform eller i klub-regi, eller måske vil han/hun bare gerne kunne komme med mor og far i skoven i weekenden, mens den til daglig snildt kan bruges til og fra skole og fritidsaktiviteter. Den er så tilpas del at selv der er grove dæk derpå, så er rullemodstanden ikke noget at skrive hjem om.

Vil man give sine børn noget af det bedste og er man villig til at betale prisen, så vil jeg ikke blinke med at anbefale Woom OFF 6 og modsat Original 6, så ser denne altså ret lirens ud og kan sagtens måle sig med Trek, Specialized og andre mere kendte brands på designet.

(Ps. der er i mellemtiden kommet en 2. generation af OFF 6 der ser endnu federe ud – tjek den ud her)

Pris og tilgængelighed

    Komponenter 8
    Design 8
    Komfort 9
    Fart 9
    Vægt 10
    Pris 7
    8.5
    Tags fra indlægget
    , , , ,
    Mere fra Noel Juul Christensen
    Garmin opdaterer Varia-serien med RVR315 og RTL516
    Garmin lancerede igår to nyheder i Varia serien, RVR315 og RTL516. RVR315...
    Læs mere
    Leave a comment

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.