Verdens smarteste holder til Garmin Varia?

Der findes efterhånden en del forskellige mounts/holdere til den meget populære Garmin Varia baglygte med radar og nu har de etablerede producenter fået konkurrence fra danske Neat Components.

Neat Components er en mindre dansk virksomhed der har specialiseret sig i 3D printede tilbehørsprodukter til kræsne cyklister og det betyder at deres sortiment pt. omfatter: Garmin Varia holdere, holdere til nummer ifm. løb, forskellige holdere til hjemmet samt forskellige andre “holdere” primært til cykelbrug.

Ét af de produkter de har fået mest opmærksomhed omkring på de sociale medier, er deres Garmin Varia Mount – og dette nok primært af 3 årsager: Den er meget lettere end den originale, den sidder bedre fast end den originale og så er den noget slankere og elegant at se på! Holderne laves til montering på sadelpind og under udvalgte sadler med monteringshuller.

Ulempen ved disse 3D printerede holdere er at de printes til den enkelte sadelpind. Da mange (dyrere) cykler idag kommer med en sadelpind der afviger fra standarden, betyder det at der skal designes og printes en holder til hver af de sadelpinde. I praksis betyder det dog blot at hvis Neat Components ikke tidligere har lavet én til den pågældende sadelpind, så har de brug for at låne sadelpinden til at få udmålt denne og lavet en holder med de helt rette mål – dette sker pt. uden ekstra omkostninger! Udvalget er dog allerede rimelig omfattende og der kommer hele tiden nye modeller til!

Den 3D printede holder vi her har haft mellem hænderne er til Factor’s Ostro-serie. Den er udført i plast og monteres med unbrako omkring sadelpinden. Designet er super simpelt og meget minimalistisk, dette både for at gøre den så diskret som muligt – men formentlig også for at sikre lav vægt og et aerodynamisk design. Varia lygten monteres via det klassiske Garmin quarterturn mount som man kender det fra den originale holder, eller fra ens Garmin cykelcomputer.

Selve materiale/udførsel af lygten er som de fleste andre 3D printerede produkter, men overfladen og den generelle kvalitet er ganske lækker og virker til at være i en fin og holdbar kvalitet. Selve quarterturn mountet som lygten monteres i/på er dog ikke 3D printet og vil derfor kunne skiftes hvis den skulle gå i stykker.

Fordele

Den er mindre, meget pænere og så sidder den både bedre og mere sikkert end den holder med elastikker der er med i kassen når man køber Garmin Varia. Derudover er den lettere end både standardholder og den faste holder man kan købe der ligeledes monteres omkring sadelpinden via et beslag og ikke elastikker.

Ulemper

Den åbenlyse ulempe er at den kun passer til én sadelpind og derfor ikke kan flyttes fra én til en anden cykel. Derudover har holderen ikke blød gummi eller lign. på den del indvendige del der er i berøring med sadelpinden, det havde jeg nok foretrukket – både ift. at forhindre ridser og for at sikre den bliver siddende og ikke rykker sig.

Vægten?

Neat Components til Factor Ostro VAMGarmin OriginalGarmin Varia Seat-post Quarter Turn Mount
Vægt14 gram30 gram25 gram
Pris250,-159,-
Neat Components – Garmin Varia holder til Factor Ostro VAM
Garmin Varia standard holder
Garmin Varia Seat-post Quarter Turn Mount

Pris og tilgængelighed

Neat Components holder til Garmin Varia
Vejledende pris: 250,-

Mere fra Noel Juul Christensen
Vælg de rigtige cykellygter
Der findes rigtig mange forskellige cykellygter på markedet og det kan være...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.