Guide: Live segmenter fra Strava på Garmin Edge

Som noget nyt er det nu muligt at få live segmenter fra Strava på udvalgte Garmin Edge modeller, i skrivende stund gælder det Edge 510Edge 520, Edge 810 og Edge 1000, det kræver dog en smule opsætning – men det er faktisk ganske let og vi guider dig igennem, trin for trin.

I praksis betyder live segmenter at du, undervejs, løbende på din Garmin Edge cykel GPS kan følge med i hvordan du klarer dig på udvalgte segmenter og ikke skal vente til du kommer hjem og sidder foran PC’en og det er da ret smart! Du får en “advarsel” når du nærmer dig et af de udvalgte segmenter og kan dermed forberede dig på en sprint eller lign., og du kan konkurrerer med både venner, bekendte og din egen tid. Man kan også aktivere således at de mest populære lokale segmenter automatisk tilføjes, uden man selv skal røre en finger.

Bemærk: Live segmenter kræver et Strava Premium abb. (45,- pr. mdr., 450,- pr. år)

Sådan tilføjes live segmenter til Garmin Edge

Først og fremmest skal du sørge for at din Garmin Edge enhed er opdateret med seneste software, samt at din Garmin Connect og Strava konto er “parret”, så de kan udveksle data med hinanden. Du skal tillade Strava adgang til din Garmin Connect konto via dit Dashboard under Indstillinger -> Kontooplysninger -> Applikationer.

garmin-connect-strava

Log herefter på din Strava konto og tryk på den lille stjerne udfra segmenterne for at tilføje disse, du kan tilføje lige så mange du vil og du kan løbende slette og tilføje segmenter. Du kan tilføje segmenter du allerede har kørt fra et tidligere trænings pas, eller du kan finde segmenter via “Segment Explore

strava-star-segment

 

Kobl nu din Garmin Edge enhed til Garmin Connect, enten via kabel, bluetooth via smartphone eller via indbygget Wi-Fi. Under synkronisering vil segmenterne fra Strava nu automatisk blive synkroniseret med Garmin Edge enheden.

Efter synkronisering vil du have et Strava ikon ved navn “Segmenter” på din Garmin Edge enhed og her vil man også kunne vælge/fravælge notifikationer omkring udvalgte segmenter.

garmin-edge-1000-live-segmenter

Del meget gerne Jeres praktiske erfaringer med Live Segmenter på Garmin Edge i kommentarfeltet nedenfor!

  • Læs mere omkring Strava Live segmenter på Strava.com
Dette indlæg er tagget med
, , ,
Mere af Noel Juul Christensen

Hele Fyn skal cykle sammen – hver for sig

Pressemeddelelse Corona-pandemien har fået danskerne til at synge, løbe og dyrke fitness...
Læs mere

5 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.