Test: Force Team Pro cykeltøj

Tjekkiske Force har et imponerende sortiment indenfor cykeltøj og i alle prisklasser, fra det helt billige til begynderen, til det dyre “team” tøj. Vi har denne gang haft lejlighed til at teste et sæt fra deres Team Pro-serie, en af deres top-serier, men til priser hvor de fleste kan være med – 599,- for bibshorts og 449,- for jersey!

Force Team Pro Jersey

Jersey’en er udført i 90% polyester og 10% spandex, dette gør den let, hurtigtørrende og enorm fleksibel. Den fås dog kun i én farve – sort. Den er opbygget i 2 forskellige paneler, skuldre og ærmer i et tyndt materiale med laserskårne afslutninger ved ærmerne, ærmerne er i øvrigt lidt l Resten er udført i et mere åndbart mesh-materiale og med flade syninger for minimal irritation.

Jersey’en har gennemgånde lynlås fra YKK og en lile krave for et “slim” og aerodymanisk fit.

Bagpå jersey’en er 3 lommer, dog savner jeg en der kan lukkes med lynlås. Alle lommerne er åbne, så de egner sig bedst til opbevaring af pumpe, energi, slange eller hvad man nu ellers har med på turen. På hver side af lommerne er også reflekser for øget synlighed bagfra.

Ved livet er elastik med silikoneprint, og foran er denne bredere for endnu bedre komfort.

Jersey’en er testet i str. S og denne størrelse er perfekt til undertegnede der er 175 cm. høj og vejer 65 kg, den sidder tilpas tæt, så den ikke “flagrer”, men heller ikke tættere end at man sagtens kan bevæge sig frit.

Som nævnt indledningsvis, så er jerseyen i et forholdsvis tyndt materiale, dette gør den mest velegnet til brug på de varme dage, da der ikke er megen beskyttelse i den. Vi har testet den i foråret med temperaturer omkring 15 grader og det kan lige gå – kombineret med et par løse ærmer for os der måske er lidt kuldskære. Det er nemt at komme af med varmen, og grundet mesh-materialet er der også masser af ventilation som forhindrer overophedning når temperaturen er høj.

Den er yderst behagelig at have på, den sidder godt og tæt til kroppen og ryglommerne er til at komme til – der er ikke ikke umiddelbart noget at udsætte på komfort eller pasform!

Force Team Pro Bibshorts

Disse bibshorts er udført i en kombination af nylon (82%) og Spandex (18%), det giver et materiale der er rimelig slidstærkt – og samtidig kan strækkes ret meget, for en tæt pasform.

Ben og lår er udført i et glat materiale, mens området omkring skridtet er udført i et materiale med mesh og dermed mere ventilation – ydermere vil dette materiale ikke nær så hurtigt komme til at se “nusset” ud.

Overdelen og selerne er i mesh og selerne er laserskårne så der er ingen syninger der potentielt kan genere – det giver en rigtig god komfort.

Afslutningerne ved lårene er laserskårne og med en bred elastik der holdes på plads af silikonekanten indvendigt, denne forhindre dem i at kravle op.

Indvendigt er pude fra Elastic Interface og naturligvis anatomisk udformet. Den er normal af tykkelse, men ret fleksibel – så den tilpasser sig brugeren.

Bibshortsene er også testet i str. S, hvilket er den rette størrelse for undertegnede på 175 cm. og 65 kg, de sidder tæt som de skal og puden sidder også godt til, vælger man en størrelse for stor har puden det med at blive “skubbet rundt” og det er ikke ret behageligt at køre med.

Pasformen og komfort i Team Pro Bibshorts er glimrende, som nævnt sidder de tæt, som de skal, der er ingen elastikker der strammer og med seler og ryg i mesh er det nemt at komme af med varmen. Selerne er samtidig laserskårne, så her er heller ingen irriterende syninger der kan genere eller “gnave” i skuldrerne. Når man tager dem af og på, kan den brede silikone afslutning ved lårene dog genere en smule hvis man er en af dem der har hår på benene, det løses dog nemt ved lige at udvide åbningen når man tager dem af og på, så man undgår den “river” i hårene. Puden i Team Pro bibshortsene er ganske god, den giver fin støtte og er rimelig fleksibel, så den tilpasser sig brugeren. Personligt foretrækker jeg en pude der er knap så tyk og lidt mere fleksibel, men det er også en ret individuel sag hvad man foretrækker.

Konklusion

Med Force’ Team Pro-serie får man et sæt cykeltøj af høj kvalitet og med mange features man normalt kun finder i dyrere tøj, eksempelvis laserskårne afslutniger på både jersey og bibshorts, flade seler med mesh der også er laserskårne så man slipper for syninger og et materiale der er let og super åndbart.

Designet kan man altid diskutere, jeg synes kombinationen af sort og grå står godt til det meste, og så er designet rimelig diskret.

For lidt over 1000,- er man kørende i et sæt tøj af høj kvalitet med mange gode detaljer, det må derfor betragtes som et ganske godt køb!

Pris og tilgængelighed

Force Team Pro Jersey: 449,-
Force Team Pro Bibshorts: 599,-

Funktionalitet 9
Pasform 8
Design 7
Pris 9
8.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Creative Outlier Free Pro+
Creative har udvidet deres Outlier-serie med en Outlier Free+ og en Outlier...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.