Test: Goodyear Vector Sport landevejsdæk

Goodyear har i foråret lanceret hvad de selv kalder; “den næste generation” landevejs dæk. Der er 4 forskellige kategorier, hvor vi i denne test har fået monteret et par Vector Sport. Vector Sport er den største nyhed set med danske cyklisters øjne, da det er et dæk der er udviklet til danske forhold med flintesten og dermed udviklet med maximal fokus på få punkteringer men stadig et dæk der ruller helt fantastisk.

Det må vi hellere teste i praksis om det er lykkedes.

Udvalgte specifikationer

  • Dæk: 700x 25c/28c/30c/32c med sorte sider
  • Vægt: 350 gram (28C)
  • Tubeless Ready. Ja
  • Anvendelse: Træning/motionsløb

Test opsætning

Dækkene er testet i 28 mm udgaven, monteret på et par Roval C38 carbon fælge. Dækkene er monteret tubeless med WTB Tire Sealant og et par Muc-Off tubeless ventiler (opgraderet model så forseglingsvæsken flyder mere frit og ikke sætter sig i ventilkeglen) 60 mm og i strålende pink.

Dækkets opbygning og design

Vector Sport er ifølge Goodyear et dæk, der er lavet til at kunne klare de fleste forhold på landevejen. Det har ekstra punkteringsresistens med deres R:shild anti punkterings teknologi, der bedst beskrives som et dobbelt vævet underlag, under selve gummiblandingen. Gummiblandingen er en sammensat blanding hvor hovedformålet er færre punkteringer, men fortsat lav rullemodstand. Vector Sport fåes både til tubeless opsætning og til slange. Med 60 tpi øges vægten lidt samt fleksibiliteten af dækket, men til gengæld øges også punkteringsbeskyttelsen.

Goodyear Vector Sport i praksis

Jeg havde lidt problemer med at få dækkene på fælgen, men med lidt tålmodighed og knofedt lykkedes det. Tubeless opsat var de tætte fra starten og alt forløb nemt.

Dækkene blev montereret i midt april, hvor der heldigvis var god mulighed for at køre i noget regnvejr. Ellers har det været småt med våde forhold i Danmark her i testperioden, til gengæld har de kørt masser af kilometer på blandet kvalitet af asfalt. Jeg er måske lidt farvet af at have kørt gravel hele vinteren på 40-45 mm dæk, og kun få uger på landevejen på de lidt smallere dæk, inden jeg overgik til Goodyear Vector Sport, men min oplevelse har været at de leverer hvad de er tiltænkt til; nemlig ingen punkteringer, god kontakt i underlaget og ruller fortræffeligt.

Konklusion

Er man på udkig efter et par dæk til raceren hvor rullemodstanden er lav, godt greb i asfalten og en høj sikkerhed mod punkteringer, så er Goodyear Vector Sport Tubeless ready klart et bud på det. Man får man et lidt tungere dæk end hvis man vælger et mere race orienteret dæk, grundet den prioriterede punkteringsbeskyttelse, men tubeless sat op så er du virkelig godt kørende.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Tube type: 449,- / Tubeless: 499,-

Holdbarhed 9
Rullemodstand 9
Greb 9
Punkteringsbeskyttelse 10
Vægt 7
Pris 7
8.5
Tags fra indlægget
,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: ABUS Hud-Y Urban cykelhjelm
Abus Hud-Y cykelhjem beskrives som en cykelhjelm med et unikt, cool design,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.