Test: Tacx Flux S hometrainer

Flux S blev præsenteret ved dette års Interbike og der er grundlæggende tale om en opdatering af den “gamle” Flux som har opnået stor popularitet da den er én af de billigste direct drive hometrainere med på markedet med en pris under de magiske 5000,-

Flux S er dog opdateret på en række punkter, primært på design og kompatibilitet da den gamle Flux ikke kunne benyttes hvis man havde lang arm på bagskifteren, Tacx har nu ændret designet en smule så dette ikke længere er et problem – hvor den førhen ville komme i karambolage med selve benene/fødderne. I praksis betyder det nu at Flux S kan bruges med langt flere cykler og ikke er begrænset på samme måde som den gamle model.

Pakkens indhold

I pakken finder man følgende:

  • Tacx Flux S hometrainer
  • Quickrelease
  • Spacer til 9/10-speed kassetter
  • 220 volt strømkabel
  • Vejledninger, bolte & unbracho

Indholdet er sparsomt, men der er det basale der skal bruges for at komme igang. Har man en cykel med Thru-Axle skal man dog have tilkøbt en adapter for at kunne montere cyklen heri, da den kun leveres med QR.

Tekniske specifikationer

  • Op til 1500 Watt
  • Simulerer op til 10% stigninger
  • Præcision: +/-3%
  • Trådløs forbindelse: ANT+ FE-C , Bluetooth
  • Vægt: 22,8 kg.
  • Måler  670 x 642 mm
  • Kan bruges til både QR og Thru-Axle (Thru-Axle kun ved køb af adapter)

Samling og opsætning

Tacx har gjort det utrolig simpelt at pakke Flux S ud og samle den, for det kræver blot at foden/benene og selve motorenheden kobles sammen med et par kraftige bolte. Det tager få minutter og kræver ikke andet værktøj end det der er vedlagt.

Herefter kan kassetten monteres og den skal man ligeledes have købt ved siden af, her kan man passende vælge en kassette med en gearing der passer til den slags træning man ønsker at køre indendøre, det kunne eksempelvis være en bjerggearing hvis man har tænkt sig at bestige en masse bjerge i løbet af vinteren.

Efter kassetten er monteret er der kun tilbage at montere cyklen i hometraineren og har man en cykel med QR er det ligetil, har man tilkøbt en adapter til Thru-axle skal der lige skiftes et par dele før man er helt klar. Hvilke er vist og forklaret på emballagen til adapteren.

Med hometraineren placeret på gulvet, monteres cyklen i hometraineren og strømkablet tilsluttes en stikkontakt og man er næsten klar til afgang.

Flux S er en såkaldt “smart” hometrainer, hvilket betyder at den kan justere belastningen når man kører på de virtuelle platforme såsom Zwift og Bkool eksempelvis. Dette sker via en trådløs forbindelse til den enhed hvorpå applikationen afvikles og er dette en PC eller Mac skal man også have tilkøbt en såkaldt ANT+ adapter, det kan desværre ikke fungerer via Bluetooth på PC/Mac, på en iPad, Apple TV (4K) og lign. er der dog ikke behov for ekstra adapter, men så skal man være opmærksom på at man ikke kan få data fra sine ANT+ sensorer, medmindre man investerer i et produkt som eksempelvis 4iiii Viiiiva. Viiiva er et pulsbælte der kan samle signalet fra ANT+ sensorer og sende det videre til eksempelvis iPad via Bluetooth.

Tacx Utility

Via Tacx app er der mulighed for opdatering af firmware hvis der fundet rettelser eller lign., ligesom man kan afprøve hometraineren og sikrer at både Bluetooth og ANT+ signalet fungerer som det bør, slutteligt er der mulighed for at lave kalibrering af enheden direkte fra app’en.

Design og detaljer

Flux S er udført primært i sort plast, med motordelen placeret bagtil med det store 7 kg. svinghjul, udfra motordelen går de to fødder der der skaber en stabil base, desværre kan disse hverken justeres i længden eller foldes ind, så når den først er opstillet, så fylder den det den fylder, punktum.

På siden af hometraineren er der LED dioder der viser om der er strøm til enheden, samt BT eller ANT+ forbindelse. Modsat mange andre trainere er disse synligt placeret og ikke gemt væk på bagsiden – thumbs op til Tacx for dette!

Endnu en fin detalje er at strømforsyningen er indbygget i Flux S, så man undgår en ekstern strømforsyning. Det betyder så omvendt også at hvis strømforsyningen ryger, er det hele hometraineren der skal sendes til service – det er dog ikke noget jeg mener er et problem overhovedet.

Det generelle indtryk af materialer og finish er udmærket, men meget præget af plast – personligt havde jeg nok foretrukket lidt mere robuste/solide materialer til eksempelvis foden – men omvendt er det også en hometrainer i den billige ende og man kan som bekendt ikke få det hele.

Funktionalitet

Da Flux S er en såkaldt “direct drive” hometrainer monteres cyklen, uden baghjul, direkte på traineren, det er således det store svinghjul man træder rundt, istedet for baghjulet på en rulle. Dette giver en langt mere realistisk oplevelse, samtidig med at det er langt mere støjsvagt end en “wheel on” hometrainer som eksempelvis Bkool Smart Pro 2.

Drive Drive hometrainere er generelt ret støjsvage og Flux S er da heller ikke specielt støjende, her er det primært drivetrainen der kan høres, altså kæde og kassette. Derudover er der også en svag “summen” fra svinghjulet og så kan selve traineren altså også godt “knage” en smule i plastikken når man træder til i pedalerne. Den er ikke den mest støjsvage hometrainer på markedet pt., men støjniveauet er bestemt acceptabelt for har man en blæser kørende samtidig – vil man formentlig ikke bide mærke i den smule støj den giver fra sig under brug i udgangspunktet. Ved sprint eller når man øger fra eksempelvis 200 -> 500 watt på kort tid, så støjer den en smule mere en normalt – men det er som nævnt kun ved disse “peaks” dette er oplevet og Tacx bekræfter at dette er helt normalt, da den er beregnet til “motionister”.

Flux S kan sende information omkring både effekt (watt) fart og kadence til softwaren, så man behøver ikke at have eksterne sensorer på, for at få den rette data til Zwift, Bkool, TrainerRoad eller hvilken platform man nu engang foretrækker at benytte.

Flux S er testet i en opsætning med PC tilsluttet via ANT+ og Zwift som software og her er der ikke oplevet de mindste problemer med udfald eller lign. på den trådløse forbindelse, kæmpe thumbs up for dette. Kører man Zwift eller Bkool vil man opleve en meget realistisk føling der er tæt på den man oplever på landevejen, både ved op og nedkørsler. Det store svinghjul sørger for at modstanden justeres med stor præcision og med det samme, der er ingen “lag” eller andre former for forsinkelser på dette.

Med op til 1500 Watt modstand er det ikke umiddelbart her motionisten vil løbe ind i problemer, til gengæld kan Flux S “kun” simulerer stigninger på op til 10%, hvilket betyder at modstanden er den samme om du kører 10 eller 16% stigninger, det er ærgerligt – men et kompromis man må indgå for at få prisen så langt ned som muligt. Omvendt bliver træningen jo ikke dårligere, selvom realismen lider et mindre knæk.

Flux S’ design med ét mindre ben bagpå og to længere ben foran fungerer rigtig godt for stabiliteten, uanset om man sidder ned eller står op på cyklen og træder i pedalerne. Hometraineren føles stabil uanset stillingen og man er ikke nervøs når man står i pedalerne og træder til! Som de fleste andre hometrainere så står cyklen fast i hometraineren og kan derfor i udgangspunktet ikke bevæge sig, så helt samme “sprint” fornemmelse som på landevejen får man altså ikke med Flux S, eller nogle af de umiddelbare alternativer. Den store mængde af plastik på Flux S gør dog, som nævnt tidligere, at der kan komme lidt “knagen” fra hometraineren når man giver den gas og plastikken vrides eller udsættes for mere pres end når man cykler stille og roligt.

Den indbyggede effekt/wattmåler lover en præcision på +/- 3% og testet op imod min 4iiii Preccision wattmåler har jeg ikke kunne konstatere andet end det ser rigtig ud, der er ikke oplevet unormale peaks eller udfald i testperioden.

Konklusion

Har man tidligere benyttet en “wheel on” hometrainer, så vil man opleve en helt anden realisme ved at “opgraderer” til en direct drive hometrainer såsom Flux S fra Tacx. Den er virkelig nem at sætte op, passer til næsten alle cykler (Dog ikke med Campagnolo ud af boksen), er rimelig støjsvag og så er den “smart”. Det sidste er nok næsten det vigtigste, for køber man en hometrainer idag, så er det naturligvis for at indgå i fællesskabet på Zwift, Bkool eller lign. online træningsplatforme hvor der både køres ræs og hyggeture.

Flux S er mere eller mindre køreklar ud af boksen, har man en cykel med thru-axle skal man dog lige tilkøbe en adapter for at kunne benytte denne sammen med. Den har en indbygget (Og rimelig præcis) effekt/wattmåler,Blluetooth og ANT+ så den kan bruges med alverdens sensorer og med både PC, Mac, telefoner og tablets (PC/Mac kræver dog ANT+ adapter)

Som nævnt tidligere så er Flux S ikke den mest støjvage hometrainer på markedet, men onvendt så larmer den heller ikke ved normalt brug – ved korte intensive sprints hvor effekten øges markant på kort tid, kan man dog godt opleve at den støjer mere end normalt og det er helt almindeligt.

I prisklassen var den gamle Flux faktisk også mere eller mindre alene og med de små tilrettelser i Flux S får man nu et endnu bedre produkt, til under 4500,- og det gør den til et virkelig godt køb hvis man er i markedet efter sin første direct drive hometrainer der skal “kunne det hele” og prisen skal være under 5000,-

Vil man have en hometrainer der er lidt mere støjsvag og kan simulerer større stigninger, så bør man overveje Wahoo Kickr Core der fås til ca. 6000,-

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet & brugervenlighed 8
Støjniveau 7
Installation og opsætning 8
Pris 9
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
ASTUTE – Håndlavede Italienske sadler
ASTUTE vil nok være et nyt brand for de fleste og med...
Læs mere
Join the Conversation

9 Kommentarer

  1. says: Nels hansen

    Hej. Jeg kan se at du kører med ovale klinger på din cykel, gør du det hele året eller er det noget du tester.
    Hvad er din mening om dem??

    Mvh. NELS

    1. Hej Nels,

      Jeg kører oval på både landevej, cross og MTB og er stor fan! Jeg synes trådet er langt mere effektivt og naturligt, låner jeg en cykel med rund klinge føler jeg nemt det “døde” område som mange nævner som én af fordelene ved at skifte til oval, altså at man slipper for dette – derudover mener mange det er mere skånsomt for knæene.

      Jeg synes ganske enkelt bare det virker bedre for mig og jeg føler jeg har et mere effektivt tråd, så jeg yder bedre og belaster bentøjet mindre – ren win 🙂

      Med venlig hilsen,

      Noel Christensen
      CykelStart.dk

  2. says: Elisabeth

    Hej!
    Virkelig god artikel – jeg har selv Bkool Smart og overvejer at skifte den ud med denne – men hvad mangler jeg for at kunne skifte, udover kassens indhold?
    Vh Elisabeth

    1. Hej Elisabeth,

      Hvis du skal kører via en PC, så skal du bruge en ANT+ adapter som du bruger til din Bkool, og hvis du har en cykel med thru-axle, så skal du have en adapter hertil – ellers er du “ready to go” 🙂

      Med venlig hilsen,

      Noel Christensen
      CykelStart.dk

  3. says: Peter

    Hej
    Jeg er på udkig efter en hometrainer. Men jeg har virkelig svært ved at gennemskue marked. Vi skal nemlig tilbage til 2010, for at finde sidste tur på sådan en.
    Men det jeg søger er enkelthed, kan godt se at Zwift er smart, og nok også noget jeg skal afprøve.
    Men hvis jeg køber overstående hometrainer, hvordan kan jeg så bare tage en trænings tur i min egen verden. Altså kan jeg bare sætte mig på cykle uden internet og cykle en tur. Hvor jeg får data som hastighed og watt, og følger der en skærm med til det?
    Eller skal man havde det koblet på Zwift eller ligende, for overhoved at kunne kører en tur?

    1. Hej Peter,

      Ovenstående hometrainer er ikke ret interessant, medmindre man kobler den op til en træningsplatform som ex. Zwift eller Bkool. Du kan godt, via en app til smartphonen, vælge at køre ex. 200w eller lign. Du vil så kunne se watt og fart på din smartphone via Taxc app’en.

      Ift. Zwift og udstyr, så vil jeg tillade mig at henvise til denne artikel jeg tidligere har skrevet omkring emnet:
      https://www.cykelstart.dk/kom-godt-igang-med-zwift/

      Med venlig hilsen,

      Noel Juul Christensen
      CykelStart.dk

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.