Design din egen cykelhjelm med EKOI

Vores franske venner fra EKOI har ikke kun et stort sortiment af cykeltøj, hjelme, sko og lign., de tilbyder også mulighed for at man selv kan designe, eller i hvert fald personliggøre, bl.a. cykelbriller, cykeltøj, sko og hjelme – her kigger vi nærmere på mulighederne for at designe sin egen personlige udgave af Deres hjelme til både landevej og mountainbike.

Sådan designer man sin egen cykelhjelm

På EKOI.fr har man adgang til en såkaldt hjelmkonfigurator, der i øvrigt er den samme til alle Deres hjelme hvor der er mulighed for personliggørelse. Her vælger man først hvilken hjelm man ønsker – og her kan vælges mellem i alt 5 forskellige modeller, til både landevej, enkeltstart og MTB.

Efter valg af hjelm, får man mulighed for at tilpasse eksempelvis farve på visir eller skygge, farve på klistermærker på toppen af hjelm, indlæg og lign., ligesom der er mulighed for at få påtrykt flag og eget navn direkte på hjelmen – det er altså liret! Desværre er det danske flag pt. ikke en mulighed, men mon ikke det snart kommer?

For ca. 600,- får man eksempelvis mulighed for at designe sin egen mountainbike hjelm, MTB First One, der er en lækker hjelm med net foran så man undgår insekter, god ventilation bagtil og en dog beskyttelse af baghovedet. Skyggen foran beskytter mod alt fra sol til sved, regn og grene, mens den lukkes med et magnetisk spænde man normalt kun finder i langt dyrere hjelme. Bagtil kan spændet justeres i højden og via drejeknappen kan man justere hvor stramt hjelmen skal sidde. Samlet en rigtig fed hjelm som sidder godt på hovedet, giver god ventilation og er nem at justere efter brugeren, til en pris der er ganske lav!

Bemærk: I skrivende stund kører EKOI tilbud på denne hjelm, så prisen er kun 335,-

Noel er redaktør på CykelStart.dk og en ivrig motionist der kører både MTB, racer og cross - man må jo ikke gå ned på udstyr!

Vær den første til at kommenterer