Test: BikeBrother Team One Jersey

For kort tid siden anmeldte vi bibshorts i Team One-serien fra danske BikeBrother, nu er vi kommet til jersey’en i samme serie.

Team One jersey’en er en tætsiddende jersey i aero-fit med nogle fine “premium” detaljer, men stadig til en pris hvor de fleste kan være med, den vejledende pris er nemlig under 500,-

Materiale og detaljer

Team One serien leveres i en grøn emballage uden brug af plastik

Jersey’en er udført i en kombination af polyester (90%) og elastan (10%). Materialet er ganske tyndt, så den egner sig bedst til brug på de varme dage, da der ikke er megen beskyttelse og/eller isolering i materialet. Til gengæld er det super åndbart og kan strækkes enormt meget – sidstnævnte er en stor fordel, da jersey’en er lavet til at sidde helt tæt!

Foran er gennemgående lynlås og ved halsen en helt smal krave – igen for at give det tætte “aero-fit”.

Det samme gør sig gældende ved ærmernes afslutninger der er laserskårne for en næsten usynlig overgang mellem jersey og armen.

Bagpå er der 3 åbne ryglommer med en elastik øverst der forhindre sagerne i at ryge ud, samt et par enkelte reflekser til øget synlighed. Lommerne er sat “udenpå” jersey’en, så den gode/tætte pasform bevares, selvom lommerne er fyldte.

Ved livet er der en bred elastik med silikoneprint indvendigt på den forreste del, denne holder jersey’en på plads og forhindre den i at kravle op undervejs på cykelturen. Bagpå er en en mere klassisk smal elastik, dog stadig med silikoneprint.

BikeBrother logo’et præger bryst, ærme og bagpå lommerne – men det er enormt diskret og man ligger faktisk ikke mærke til det – det kan der være både fordele og ulemper i. Ulempen er at andre ikke “ser” logoet, mens fordelen er at det skaber et diskret og underspillet look – og så skal der helt sikkert også være nogle der helst ikke flasher at de ikke kører i “mærkevarer”.

Pasform

Team One jersey’en er testet i str. S, hvilket er størrelsen til mine 175 cm. og 65 kg. Som nævnt tidligere. så er pasformen tæt – da det er en “aero” trøje, men dog stadig ikke tættere end den er behagelig at have på. Den sidder tæt på hele kroppen og særligt ved ærmerne får man den næsten usynlige overgang mellem ærme og arm, grundet de laserskårne afslutninger. Jersey’en er super luftig og man kommer derfor nemt af med varmen, mens beskyttelsen mod vind og vejr derimod er ret begrænset – dog er der brugt et lidt andet og mindre ventileret materiale på skuldrene.

Konklusion

Med Team One Jersey’en fra BikeBrother får man den tætte “aero” pasform, fede afslutninger, gode detaljer og et diskret design til en ret lav pris – den tjekker alle de rigtige bokse af!

Her får man high-end kvalitet og detaljer, til noget der ligner lavpris – så det er svært ikke at anbefale denne jersey!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 449,- / Set til 349,-

Fås også i udgave til kvinder

Funktionalitet 9
Komfort og pasform 8
Design 8
Pris 10
8.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Cykelgear.dk tyvstarter Black Friday 2017!
Cykelgear.dk tyvstarter Black Friday allerede torsdag kl. 08.00 og det sker med...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.