Test: JBL Endurance RunBT hovedtelefoner

Vi har igen haft fingrene i et af JBLs produkter. Denne gang har vi haft JBLs Endurance RunBT igennem testmaskinen. Endurance RunBT er ikke et sæt truly wireless hovedtelefoner, men derimod et sæt hovedtelefoner, hvor man har et lille stykke ledning mellem de to hovedtelefoner, så man sikrer, at enhederne ikke bliver væk fra hinanden. Endvidere findes funktionsknapperne på en lille ekstra boks, der er at finde mellem de to “pods”, hvor batteriet også findes.

Udvalgte specifikationer 

  • Fliphook
  • Håndfri opkald 
  • Svedtætte 
  • Batteritid – 6 timer 

Hvad følger med?

  • Endurance RunBT hovedtelefoner
  • 3 størrelse ørepropper 
  • Et mini-USB kabel til opladning 

Design og funktionalitet 

JBL Endurance RunBT er et let og solidt sæt hovedtelefoner. En af hovedtelefonernes helt store fordele er, at de kan sættes i ørerne på to forskellige måder. De kan altså placeres i øret, som man normal vil placere earpod, men den kan også placeres, så den vendes om og ledningen foldes rundt om øret. Det giver en vis frihed og er smart, hvis man ikke føler, at man kan få dem til at sidde ordentligt på den ene måde. Hvis man vælger at benytte Fliphook, som JBL kalder det – altså vende dem om, skulle de gerne sidde endnu bedre fast i og omkring ørerne, så man undgår at miste dem. 

En anden rigtig fin til ved Endurance RunBT er, at funktionsboksen, der er placeret mellem de to earpods, betjenes med trykknapper. Jeg er personligt ikke fan af touch, hvilket jeg gave EndurancePeak ll lidt hug for, så jeg har været super godt tilfreds med, at Endurance RunBT har normale trykknapper. Knapperne er nemme at betjene, hvilket specielt er brugbart, når man er afsted på landevejen. Det skal være nemt og funktionelt. 

Lydmæssigt er Endurance RunBT et rigtig fint sæt hovedtelefoner, hvor det er klart, at de sporty løsninger slækker lidt på andre parametre. Hermed er lyden fin til sport, men det er ikke en fuldstændig fantastisk lyd, hvis man blot vil bruge dem til at høre musik i dagligdagen. Der er ikke tale om en lydmæssig katastrofe, specielt ikke prisen taget i betragtning. 

Vi har testet hovedtelefoner både ved indendørs og udendørs træning. Testen er klart gået bedst indendørs, da hovedtelefonerne er ret lydfølsomme, når man har dem i ørerne på cyklen. Det skæmmer lydoplevelsen en del, men støjen er mindre, hvis man vender hovedtelefonerne på hovedet og fører ledningen over øret. 

Slutteligt kommer der flere og flere hovedtelefoner helt uden ledning, hvilket er smart, men dette kan også noget, da man får normale trykknapper, der en nemme at tilgå. Ledningen og de to små bokse generer egentlig ikke, når man er på farten udendørs, men kan være lidt irriterende, hvis man eksempelvis bruger dem til coretræning. 

Konklusion 

Med et ekstremt stort marked inden for hovedtelefoner, klemmer JBL sig fint ind med et prisbilligt sæt, der har en udmærket lyd og nemt at betjene. Det er selvfølgelig smag og behag, hvorvidt man ønsker ledning eller ej, men her er ledningen blot mellem de to earpods, så det er stadig trådløst. 

Earpodsne sidder rigtig fint i ørerne og man kan selv vælge, hvordan de skal sidde, hvilket er en fordel, hvis man ikke føler, at de sidder super godt på den ene måde. Endurance RunBT er et fint og prisbilligt sæt hovedtelefoner, der kan bruges til forskellige sportsgrene.

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet 8
Design 7
Lyd 6
Pris 8
7.3
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: BuzzRack Buzzbee 2 cykelholder
Cykling handler tit og ofte om at opdage ny ruter og hermed...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.